Fri fra arbejde

Dokumentariske feriefilm fra nær og fjern

11. jun - 13. jul

Sommerferie rimer på filmserie – og ikke uden grund. For gennem fem nyere dokumentarfilm og fire instruktørsamtaler dykker vi ned i verdener befolket af soldyrkere, sommerhusbeboere, storvildtjægere, strandbæster og sæsonarbejdere i alle aldre. Rejs med!

Gennem fem nyere dokumentarfilm og fire instruktørsamtaler dykker vi ned i verdener befolket af sæsonarbejdere, sommerhusbeboere, storvildtjægere, strandbæster og soldyrkere i alle aldre. Rejs med!

Filmene i serien er alle kunstværker, der på hver sin facon undersøger vidt forskellige måder at tilbringe de lyse sommerdage på: Fra den danske hvide middel- og overklasse i deres sommerhuse over unge sæsonarbejdere på et all-inclusive hotel i Tyrkiet til koncentrationslejr-turister i Tyskland.

For de fleste er ferien blot en pause. Før eller senere skal vi tilbage og sælge vores arbejdskraft, og derfor ønsker de fleste at lade batterierne op ved at gøre noget helt andet. Ferien er et tidsrum, der skal fyldes med mening og mindeværdige oplevelser, alternativt et langt, begivenhedsløst afbræk. Noget, som synes at adskille sig fra hverdagen.

I begge tilfælde står turistbranchen klar: Betal ved kasse et, og vi skaber rammerne for lige netop den form for ferieforbrug, du foretrækker! At mange alligevel ender med at lave det samme som derhjemme – som for eksempel at se tv og drikke alkohol – antyder den absurditet, der ligger indlejret i mange ferieformer.

Filmene er fyldt med morsomme scener, som når en gruppe drenge i ’Treasure Island’ gang på gang forsøger at snige sig ind i et parisisk vandland uden at betale – og hver gang mislykkes. Det er også svært ikke at grine med ved synet af en gammel og meget bleg storvildtjæger, der efter at have drukket for mange bajere på sin udkigspost er faldet i søvn midt på savannen.

Humoren i filmene er dog ikke kun til for at underholde. Gennem komikken rejses både samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål: Er vor tids turisme en ny form for kolonialisme? Hvorfor består størstedelen af året af (løn)arbejde og ikke ferie? Hvordan kunne forholdet mellem ferie og arbejde se ud i fremtidens gode samfund?

Spørgsmål som disse vil ikke kun blive undersøgt i selve filmene, men også i samtaler. Efter fire af seriens visninger inviterer vi instruktørerne til at fortælle om tilblivelsen af deres værkers og om værdien af filmiske ferie- og turisme-studier. Her vil det blandt andet være muligt at opleve Berlinale-vinderen Guillaume Brac, den CPH:DOX-nominerede Volkan Üce og ikke mindst den tredobbelte Cannes-vinder Sergei Loznitsa.

Vi sørger for, at du kan rejse ud i den store verden på en billig, klimavenlig, sjov og berigende måde. Sommerferie rimer på filmserie!

Adam Paaske, seriekurator og instruktør

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9