Fri Fredag: Beyoncé Live

Fyraftensøl - fri entré - fri bevægelighed

18. maj - 18. maj

Oplev Beyoncé i det ultimate show ’The Beyoncé Experience’ på to lærreder i Asta Bar eller nyd det i stort format og for fuld udblæsning i biografen ved siden af baren. Der er fri entré – og fri bevægelighed.

Tyvstart weekenden med koncertfilm, kvalitetsøl fra hanen og fyraftenshygge à la carte. Cinematekets pop-up-bar byder udvalgte fredage på håndplukkede live-oplevelser på tre lærreder på én gang – helt gratis og i afslappede rammer. Den 18. maj giver vi dig i samarbejde med Sony Music en toptrimmet Beyoncé i hendes ultimative show ’The Beyoncé Experience’.

Under parolen ”Are you ready to be entertained”, og iklædt mere end stramtsiddende pailletter, åbner R&B-stjernen med charme og selvsikkerhed af fineste karat sin spektakulære performance i Staples Center i Los Angeles, september 2007. Optagelsen havde simultan-release i en række amerikanske biografer et par måneder senere og kan nu for første gang opleves i stort format herhjemme.

Dét går ikke stille for sig. Hitsene fra de to første soloplader efter bruddet med Destiny's Child sendes fra den lysindhyllede scene i spændstigt koreograferede kaskader fra første fløjt: ’Crazy in Love’, ’ Baby Boy’, ’Beautiful Liar’ og ’Naughty Girl’ for bare at nævne fire af de første.

Og så kommer de ellers en efter en i uptempo-gear, kælne soul-antræk, hiphop-iklædning og det, der er bedre – med guest appearance fra rapper, partner og kommende gemal Jay-Z på ’Upgrade U’ og genforeningen med Destiny's Child-søstrene Kelly Rowland and Michelle Williams på ’Survivor’ som de helt store højdepunkter.

Se filmen på to lærreder i Asta Bar, mens du skåler med dine venner – eller nyd den i stort format og for fuld udblæsning i biografen ved siden af baren. Der er fri entré – og fri bevægelighed.

16.00: Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
17.00: ’The Beyoncé Experience: Live’ kick-off
19.00: Tak og god fredag aften

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9