Hal Ashby

og 70'ernes USA

2. maj - 20. jun

Den potrygende og lidt sære Hal Ashby (1929-88) instruerede syv film i 70’erne, alle temperaturmålinger af et USA i forvandling. Se filmene – og hør en stribe ekspertforedrag om Hal og –fjerdserne i Cinemateket i maj og juni.

Flower power og musik, der rystede både hofter og konservative normer. En Vietnam-krig og en Watergate-skandale, der rystede Nixon og tilliden til det politiske etablissement. Massedemonstrationer og polarisering, oliekrise og sociale forskydninger. Og en filmscene, der boblede af nyt talent.

1970’erne var en brydningstid, og begrebet ’New Hollywood’ inkarnerer både den sociale og den æstetiske dimension af dette. Vi zoomer i maj og juni ind på USA og årtiet gennem en instruktør, der mere end nogen anden inkarnerer det: Den mystiske Hal Ashby (1929-88), der omsider selv er blevet hovedperson for en film, det nye dokumentarportræt ’Hal’ – det oplagte afsæt for nye fans!

SYV SMÅ MILEPÆLE I ÉT ÅRTI
Ashby lavede syv film i 70’erne, ”alle små milepæle”, som filmbladet Variety formulerer det. Allerede debuten ’The Landlord’ var forud for sin tid i sin skildring af racespændinger, og så fulgte en ubrudt række af perler, blandt dem ’Den hårde straf’ med Jack Nicholson og genistregen ’Harold og Maude’. Alle var spejlinger af tiden. Nogle underspillede komedier, andre satirer med vid og bid.

Fælles for dem er dog blikket for menneskene bag typerne. Fra Warren Beattys frisør-playboy (’Shampoo’) til Peter Sellers’ særling, der er flasket op med tv og først møder livet som voksen (’Velkommen, Mr. Chance’), er der en ømhed og forståelse i skildringen. Meget sigende er det, at Ashbys film har vundet Oscar-priser i alle skuespiller-kategorier, heriblandt hele fire for bedste hovedrolle.

Selv en Vietnam-kritisk film ’Coming Home’ er ikke ensidigt polemisk som mange andre film i tiden. Ashby var humanist og sædeskildrer, ikke manden med megafonen.

IKKE KOMPROMISERNES MAND
Måske er det også en af årsagerne til, at han gik under radaren i årtierne, der fulgte, mens andre af 70’erned New Hollywood-stjerneskud som Scorsese, Spielberg og Coppola bare funklede stærkere, blev mainstream og leverede adskillige blockbustere. Hal Ashby, der selv lignede en biker-hippie med langt hår og fuldskæg, var ikke kompromisernes mand.

”Jeg blev født i Ogden, Utah, som yngste af fire søskende. Mor og far blev skilt, da jeg var fem-seks år. Far tog livet af sig, da jeg var 12. Jeg kæmpede i min opvækst, totalt forvirret som alle andre. Blev gift og skilt to gange, før jeg rundede 21. Blaffede til Los Angeles som 17-årig. Havde 50-60 forskellige jobs, før jeg blev operatør hos gode gamle Republic Studios.”

Den lakoniske fortælleform er ret illustrativ, og også måden hvorpå liv og værk smeltede sammen hos ham. Fra operatørrummet gled han til klipperummet, vandt sit livs eneste Oscar for ’In the Heat of the Night’ og blev instruktøren Norman Jewisons protegé.

Hans indtag af stoffer, kvinder og konflikter med studiechefer var pænt over gennemsnittet, men selv efter et kvalitets- og popularitetsdyk i 80’erne, der endte med en alt for tidlig kræftsygdom, blev han aldrig bitter

”Jeg har en positiv livsfilosofi, fordi jeg ser det sådan, at jeg ikke har noget at miste.”

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Andreas Halskov, filmformidler

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
oktober
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
november
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8