Henrik Ibsen

NORDISK REALISME

11. sep - 30. sep

I samarbejder med forlaget Rosinante og litteraturfestivalen nORD præsenterer Cinemateket fem fascinerende Henrik Ibsen-filmatiseringer.

Få skandinaviske kunstnere har efterladt sig så varigt et aftryk som Henrik Ibsen. Dramatikeren, der var født og opvokset i Norge men skrev på dansk (som var det sprog, Norge og Danmark dengang havde til fælles), har stået fadder til værker som ’Peer Gynt’, ’Et dukkehjem’ og ’Gengangere’. Hans værker bliver fortsat læst og opført på teaterscener overalt i verden, og det siges, at Ibsen er den næstmest mest spillede dramatiker i verden, kun overgået af Shakespeare.

Ibsen kaldes for realismens fader, og hans dramatiske værker fulgte Georg Brandes’ credo om at sætte problemer under debat. Hans tekster vakte røre og talte ind i samtidens store politiske samfundsdebatter som sædelighedsfejden, som Ibsen adresserede med fortællingen om Nora, der på rystende vis forlader sin familie for at finde sig selv. Og selv om der er gået 140 år, siden Ibsen skrev ’Et dukkehjem’, kan dette og andre af hans værker stadig sige os noget om samfundet i dag – det vidner de mange fortsatte Ibsen-filmatiseringer om.
Filmatiseringerne i serien spænder bredt – fra svenske Victor Sjöströms stumme filmatisering af digtet ’Terje Vigen’ over Indiens Satyajit Rays fortolkning af ’En folkefjende’, som også norske Erik Skjoldbjærg har prøvet kræfter med, til australske Simon Stones frie fortolkning af ’Vildanden’. Serien her er langt fra komplet, men de fem udvalgte film viser alligevel spændvidden i Ibsens fascinationskraft på tværs af både tid, sted og genrer.

Serien er skabt i samarbejde med forlaget Rosinante og ikke mindst med litteraturfestivalen nORD, der løber af stablen i weekenden den 13. og 14. september på Kulturværftet i Helsingør. nORD er en festival, der sigter efter at synliggøre den nordiske mangfoldighed og det nordiske slægtskab gennem et fokus på litteraturen – det er vores fornøjelse at supplere med filmkunstens bud på samme.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
november
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29