Cinemateket

Serie

Irans kvinder gennem 60 år

“Kvinde – livet – frihed”. Det slogan har siden september måned gjaldet i de iranske gader, og budskabet er rettet mod det siddende islamiske styre, der har siddet ved magten siden 1979.

Men…
“Kvinde – livet – frihed”. Det slogan har siden september måned gjaldet i de iranske gader, og budskabet er rettet mod det siddende islamiske styre, der har siddet ved magten siden 1979.

Men protesterne har historiske tråde, der går længere tilbage i den iranske kulturhistorie. Shah-tidens kvinder på film var ikke tilslørede, oftest tværtimod, men også disse repræsentationer var diskutable og rummede kønssyn, der er interessante i relation til nutidens protester.

Og interessant nok var topmålet af ytringsfrihed lige midt imellem – nemlig omkring årtusindskiftet under præsident Khatami. Feministen og instruktøren Tahmineh Milani sagde dengang offentligt:

”Et af de vigtigste problemer, vi står over for i dagens iranske samfund, er, at vi ikke er i stand til at udtrykke vores sande personlighed.” Både mænd og kvinder har ét liv derhjemme og et anderledes sæt sociale regler at overholde i det offentlige rum. ”Men vores kvinder har også to ansigter inde i deres hjem. Det, ægtefællen eller svigerfamilien ønsker, at de skal have, og så det, der er deres eget.”

Som fortsættelse på november måneds nyere film fra Iran søger vi gennem en stribe arrangementer at dykke ned i filmhistoriens, populærkulturens, sociologiens og feminismens krydsfelter fra 1960’erne til i dag. Serien byder på instruktørbesøg, talks ved forskere og andre fagkyndige, adskillige danmarkspremierer, musik og meget mere.

Serien er arrangeret i samarbejde med NASIM, Iransk Hamdelan, Dansk-Iransk Selskab af 1977, Alt om Iran og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

11. dec.

Film og feminisme / illustreret talk om Tahmineh Milani

11. dec.

‘Bashu’ m. intro: Iran, kvinder og etnicitet

07. jan.

Irans filmkvinder – m. programændring

07. jan.

Titi

08. jan.

Irans kvinder og det mandlige blik

08. jan.

Mød Mania Akbari: talk + filmen ’10+4’

09. jan.

Kærlighed på iransk / gratis talk i Asta Bar

09. jan.

The Blue-Veiled

09. jan.

Gilane

10. jan.

Bashu, den lille fremmede

17. jan.

Iran i 1960'erne / temaaften med talk, film, bar og DJ

17. jan.

Carriage Driver

28. jan.

Ikon og femme fatale: Forugh Farrokhzad og Parvin Ghaffari

28. jan.

Carriage Driver

30. jan.

Titi

30. jan.

The Blue-Veiled

30. jan.

Gilane