Film, introduktion og ny bog
Kom helt tæt på den piskesvingende og ikoniske helt Indiana Jones, når vi viser ’Jagten på den forsvundne skat’ i ny kopi med introduktion af forfatter og film buff Tore Rye Andersen. Et eksemplar af den spritnye bog ’Indiana Jones – en hagiografi’ er inkluderet i billetprisen.
Nu går ’Jagten på den forsvundne skat’ – i ny kopi og med spritny bogudgivelse. Se George Lucas’ og Steven Spielbergs første film i serien om den kendte og elskede eventyrhelt Indiana Jones, a.k.a. Dr. Henry Walton Jones Jr. Og hør forfatter og film buff Tore Rye Andersen fortælle om, hvorfor den piskesvingende arkæolog er blevet en af de mest mindeværdige filmkarakterer nogensinde, når han fortæller om sin bog ’Indiana Jones – en hagiografi’, der netop er udkommet på forlaget Antipyrine.
For ikke nok med at Indiana Jones er en af de mest ikoniske helte i actionfilmens historie, han er også et af de første eksempler på en filmkarakter, der har transcenderet mediet og er blevet del af en omfattende populærkultur, der tæller alt fra computerspil til tegneserier, filmiske spinoffs og fan-fiktion. Et eksemplar af ’Indiana Jones – en hagiografi’ er inkluderet i billetten til aftenens film. Billetpris: 100/70 kr.
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.