Cinemateket

Serie

Kurdisk Filmfestival 2020

I marts måned vender Copenhagen Kurdish Film Festival tilbage efter to års radiotavshed – med store ambitioner og en ny personlighed. I samarbejde med Cinemateket vil CKF2020 skabe en grænsesøgende…
I marts måned vender Copenhagen Kurdish Film Festival tilbage efter to års radiotavshed – med store ambitioner og en ny personlighed. I samarbejde med Cinemateket vil CKF2020 skabe en grænsesøgende og genrekrydsende begivenhed og over en uge rumme en lang række film og kulturoplevelser. Festivalen giver rum til nye, unge talenter, men der vil også være kendte navne. Mød bl.a. instruktøren Reber Dosky (’Radio Kobani’), hvis nye film handler om Sidik, der sætter sig for at finde en persisk leopard i bjergene i Iran. ’Sidik and the Panther’ høstede for nyligt IDFA-festivalens pris som årets bedste hollandske dokumentar. Dosky forventes til en debat om dokumentarens rolle ift. at skabe fortællinger om og fra Kurdistan. Filmene ’Sisters in Arms’ og ’The End Will be Spectular’ repræsenterer drama-genren – to forskellige, men hver på sin måde fantastiske fortællinger om de følelser og forhåbninger om frihed og ligestilling, der spirer i ungdommen netop nu. Sidstnævnte er en ganske særlig produktion fra Rojava Film Academy, hvor unge talenter har gjort det umulige og fået spektakulær filmkunst til at vokse ud af ruinerne på den historiske by Kobane. Det er tanken med CKF2020 at berige begrebet festival med mere end film, således at festivalgængere besøger Cinemateket for debatter, musikalske indslag, madaftener, mv. I år vil vi for første gang vise børneunderholdning – især målrettet børn i aldersgruppen 4-11 år. CKF2020 bevarer sine organisatoriske rødder i det ungdommelige og (studenter)aktivistiske miljø, men vil også åbne op for filmakademier, tv-stationer og kunstnerkollektiver. Vores nøje udvalgte program vil forhåbentlig skabe rammerne for både kulturel berigelse, dramatisk inspiration – og et underholdende øjebliksbillede af en verden, som på kort tid er blevet centrum for global opmærksomhed. Billetsalget er startet, og det fulde program kan ses her på hjemmesiden. Prisen per film er 85 kr. - men husk, at du også kan købe et rabatkort med 6 film for 5 films pris (425 kr.). Er du medlem af Cinemateket, er prisen 50 kr. per billet.
Se mere

Film i serien

04. mar.

Åbningsfilm I: Zagros

04. mar.

Åbningsfilm II: The End Will Be Spectacular + instr. besøg

05. mar.

Sisters in Arms + debat

06. mar.

My Paradise + forfilm: Game

07. mar.

Børnebio på kurdisk - med tosproget underholdning

07. mar.

Beyond Dreams + forfilm: Guards

08. mar.

At Dawn + forfilm og debat i Asta Bar / 8. marts-fokus på Kurdistans kvinder

08. mar.

Ekstravisning: Sisters in Arms + forfilm: Hope

09. mar.

Radio Kobani + forfilm: Endless Games

10. mar.

Sculpture of the Heart

11. mar.

Girls of the Sun + talk i Asta Bar + forfilm: Guards

11. mar.

Afslutningsfilm: The End Will Be Spectacular + reception