I samarbejde med Arbejdermuseet og Filminstituttets streamingsite Danmark på film stiller Cinemateket i denne serie skarpt på kvindekampen på hjemmefronten. Det gør vi ved at vise fem fremragende …
I samarbejde med Arbejdermuseet og Filminstituttets streamingsite Danmark på film stiller Cinemateket i denne serie skarpt på kvindekampen på hjemmefronten. Det gør vi ved at vise fem fremragende (men meget forskellige!) film om husmødre både her i Danmark og ude i verden.
Den aktuelle anledning er, at Arbejdermuseet netop her i oktober åbner en udstilling om kvinders historie. Udstillingen vil formidle konkrete kampe som politisk valgret og retten til at bestemme over egen krop – og samtidig invitere publikum med ind i arbejderkvindernes liv i hjemmene og vise deres indsats for at skabe og indrette en hverdag trods små kår. Filmmateriale fra Filminstituttets streamingsite Danmark på film bliver også del af udstillingen. To af kvinderne bag museets udstilling kommer og introducerer den danske kvindefilm ’Ta’ det som en mand, frue’, og desuden kommer det feministiske fællesskab Disput og taler om kønsroller i forbindelse med John Cassavetes’ ’En kvinde under indflydelse’. Tak til både Arbejdermuseet og Disput for samarbejdet.
Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket +
Lisbeth Richter Larsen, redaktør / Danmark på film
Se mere
Film i serien
01. okt.
Jeanne Dielman
04. okt.
Safe
10. okt.
Sexismens psykologiske konsekvenser – Disput x Cinemateket
15. okt.
Safe
16. okt.
Revolutionary Road
18. okt.
Jeanne Dielman
21. okt.
Revolutionary Road
23. okt.
‘Ta' det som en mand, frue’ med introduktion
30. okt.
En kvinde under indflydelse
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.