Månedens Film i august: Bull

Nogle gange er ord som 'ægte' – i al sin udefinerbarhed – det mest rammende som beskrivelse af en film. Som nu filmen 'Bull', et modent drama i børnehøjde fra en verden fjernt fra os: Redneck-terrænet mellem trashet forstad og rodeo-arenaer nogle fadølskast fra Houston, Texas. 'Bull' har store antropologiske kvaliteter, men også en fint spændt dramatisk bue, der får den til at minde om en anden sydstatsfilm, sensationen 'Hushpuppy' fra 2012.

Teenage-pigen Kris (spillet af fundet Amber Havard) bor med sin lillesøster og mormor. Moren er i spjældet, hvor hun bliver ved med at fucke up og få forlænget sin straf. ”Det føles, som om du ikke ønsker at være sammen med mig,” siger Kris i en sjælden sårbar ordveksling på tværs af glasvæggen. Men ellers gør Kris det, børn på egnen gør: Leger i skovkanten, spiller computer, drikker sig i hegnet, gradvist mere som usle kopier af de voksne.

Men Kris får færten af et andet register. Da hendes muskelhund raserer et hønsehus i nabolaget, tvinger ejeren, den pensionerede sorte bullrider Abe (Rob Morgan), hende til at rydde op i hans hus som modydelse. Når han ikke kan undvære kick'et fra arenaen og kommer sønderslået hjem, fatter hun omsorg og nysgerrighed. Hun er stærk og modig. Abe indvilliger i at lukke hende ind i sin verden.

Instruktør Annie Silversteins udsøgte sans for miljø og tonefald (opbygget gennem bl.a. dokumentarfilm fra området) leder hende uden om alle de klicheer, temaet inviterer til. Sort mand/hvid pige-relationen er usentimental, og sydstatsfesterne og skraldet i baghaverne glider sømløst ind med dokumentarisk nerve.

Hovedpersonernes kampe er fåmælte, og de handler om både køn, mission og identitet. Ikke mindst da Abes ekskæreste dukker op – atter en gang – og prøver at tale ham væk fra det job, der skamferer ham: ”Du skal til at tænke på andre end dig selv.”

At lave et impressionistisk stykke underklasse-americana for voksne med tyre og børn i centrale roller burde ikke kunne lade sig gøre. Men 'Bull' slægter sin stærke hovedperson og ditto instruktør på – og tager det hele ved hornene.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket