Månedens film i november: To the Ends of the Earth

4. nov - 13. nov

Månedens film i november: To the ends of the earth

Kiyoshi Kurosawa har længe været i forgrunden for nyere japansk art cinema med smukke, særegne film som ‘Cure’, ‘Pulse’ og ‘Tokyo Sonata’. Hans produktion er kamæleonagtig, og han har arbejdet i snart sagt enhver tænkelig genre. Hans seneste film, ’To the Ends of the Earth’, har gået sin sejrsgang på festivaler verden over, og det er ikke svært at forstå. Filmen følger den unge tv-vært Yoko (spillet af det japanske popidol Atsuko Maeda), mens hun rejser med et lille tv-hold til Usbekistan for at optage et afsnit af sit reality show.

Optagelserne byder på en række bizarre scener, hvor Yoko bl.a. skal afprøve en kvalmefremprovokerende forlystelse, forsøge at fange en mytisk fisk og slippe en ged løs i bjergene. Foran kameraet er hun hysterisk smilende og munter, men under overfladen plages hun af usikkerhed og dyb ensomhed. Om aftenen går hun på opdagelse på egen hånd og fortaber sig i gaderne i Tashkent, farer vild, men konfronterer sin frygt og sine drømme.

Filmen er en uforudsigelig og til tider overrumplende blanding af sort komik, rejsefilm, metafortælling og en dybt rørende coming-of-age-fortælling om at finde sig selv gennem angst og fremmedgørelse. Filmens billeder af Usbekistan (vidunderligt filmet af Akiko Ashizawa) lægger sig på nethinden som et filmisk landskab, man sent vil glemme.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket

Film i serien

Torsdag 4. november
Fredag 5. november
Lørdag 6. november
Søndag 7. november
Mandag 8. november
Tirsdag 9. november
Onsdag 10. november
Torsdag 11. november
Fredag 12. november
Lørdag 13. november
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
november
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
december
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26