Cinemateket
Serie
Max Ophüls
I 1960’erne fik verden øjnene op for Max Ophüls’ personlige filmsprog og den konsistens, han udviste i tema-valg, visuel stil og filmiske teknikker – og så arbejdede han endda i en række lande og…
I 1960’erne fik verden øjnene op for Max Ophüls’ personlige filmsprog og den konsistens, han udviste i tema-valg, visuel stil og filmiske teknikker – og så arbejdede han endda i en række lande og filmindustrier under meget forskellige betingelser.
Hvor vi i forrige program præsenterede Ophüls’ europæiske film, præsenterer vi nu tre af instruktørens amerikanske produktioner: ’Brev fra en ukendt kvinde’, ’Caught’ og ’Angstens timer’. De har – ligesom hans europæiske produktioner – en kvinde i centrum og kredser om kvindelig bevidsthed. Alle tre film regnes blandt de bedste Hollywood-produktioner i 1940’erne.
Max Ophüls’ virtuose stil tjener altid til at understøtte fortællingen og instruktørens ”syn på verden”. Han sammenkæder desuden stil og temaer i tilbagevendende visuelle motiver. Mange nøglescener foregår på trapper og i transportmidler – hestevogne, tog, biler og færger – eller på jernbane- og busstationer. Det gælder også en (overfladisk set) atypisk Ophüls-film som ’Angstens timer, der er optaget i et moderne Californien og ikke i Ophüls foretrukne ’miljø’, Wien omkring år 1900. I næsten alle Ophüls film indgår desuden dansescener som centrale motiver med komplekse betydninger.
”For mig er livet bevægelse,” siger den kvindelige hovedperson i Ophüls’ sidste film ’Lola Montès’. Max Ophüls’ kamera er i konstant bevægelse i hans smukke film, og det samme var instruktøren i sit eget liv.
Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
Se mere
Hvor vi i forrige program præsenterede Ophüls’ europæiske film, præsenterer vi nu tre af instruktørens amerikanske produktioner: ’Brev fra en ukendt kvinde’, ’Caught’ og ’Angstens timer’. De har – ligesom hans europæiske produktioner – en kvinde i centrum og kredser om kvindelig bevidsthed. Alle tre film regnes blandt de bedste Hollywood-produktioner i 1940’erne.
Max Ophüls’ virtuose stil tjener altid til at understøtte fortællingen og instruktørens ”syn på verden”. Han sammenkæder desuden stil og temaer i tilbagevendende visuelle motiver. Mange nøglescener foregår på trapper og i transportmidler – hestevogne, tog, biler og færger – eller på jernbane- og busstationer. Det gælder også en (overfladisk set) atypisk Ophüls-film som ’Angstens timer, der er optaget i et moderne Californien og ikke i Ophüls foretrukne ’miljø’, Wien omkring år 1900. I næsten alle Ophüls film indgår desuden dansescener som centrale motiver med komplekse betydninger.
”For mig er livet bevægelse,” siger den kvindelige hovedperson i Ophüls’ sidste film ’Lola Montès’. Max Ophüls’ kamera er i konstant bevægelse i hans smukke film, og det samme var instruktøren i sit eget liv.
Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
