Cinemateket

Serie

Mor & Adoption

Man kan være mor på mange måder. Men uanset hvilken mor man er, er moderskabet fyldt med kærlighed, udfordringer, bekymringer og glæde. Når en adoption finder sted, opstår der pludselig et moderskab,…
Man kan være mor på mange måder. Men uanset hvilken mor man er, er moderskabet fyldt med kærlighed, udfordringer, bekymringer og glæde. Når en adoption finder sted, opstår der pludselig et moderskab, hvor to mødre er forbundet for altid, oftest uden at kende hinanden.

I samarbejde med Adoption & Samfund præsenterer Cinemateket en række film om adoption fra hele verden – både dokumentarer og spillefilm, alle med moderrollen i centrum: Moren i adoptionsforløb, både adoptivmoren, den biologiske mor, og når den adopterede senere selv bliver mor.

Moderskab og Adoption-serien er en udløber af Cinematekets Mor-tema tidligere på året, og vi vil gerne fastholde dette fokus. Det handler for os om moderskab og filmiske skildringer af dette. Det handler også om adoption. De to størrelser kan ikke skilles ad, men vi vil gerne med denne serie forsøge at holde fokus på det moderskab, der skabes i adoptionssituationer. Vi anerkender, at adoption er et emne, der ofte er genstand for offentlig debat. Vi hilser til enhver tid denne debat velkommen, og har ved andre lejligheder lagt hus til filmevents, der tematisk var vinklet på en anden måde og forholdt sig mere kritisk til adoption.

Visningerne i filmserien finder sted i september med events og besøg af oplægsholdere, der vil fortælle og inspirere til videre dialog.

Der bydes også på vin og snak efterfølgende i Cinematekets Asta Bar.

Marie-Claire Mørdrup Schat, event manager / Cinemateket
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

11. aug.

A Brand New Life

12. aug.

Lion

14. aug.

A Sort of Family

28. aug.

Approved for Adoption

09. sep.

Moon Child med introduktion og panelsamtale

09. sep.

A Sort of Family

10. sep.

A Brand New Life

14. sep.

I trygge hænder med introduktion og samtale

20. sep.

Lion

21. sep.

I trygge hænder

22. sep.

Approved for Adoption m. introduktion og samtale

22. sep.

Moon Child