Cinemateket

Serie

Mørkekammerater præsenterer i april

Mørkekammerater viser to film af den japanske animemester Makoto Shinkai: ’5 Centimeters per Second’ (2007, 63 min.) og ’Garden of Words’ (2013, 46 min.)

Japansk anime har i Vesten længe kun…
Mørkekammerater viser to film af den japanske animemester Makoto Shinkai: ’5 Centimeters per Second’ (2007, 63 min.) og ’Garden of Words’ (2013, 46 min.)

Japansk anime har i Vesten længe kun været forbundet med Studio Ghibli og Hayao Miyazaki, men et generationsskifte er så småt undervejs – og bannerføreren hedder Makoto Shinkai. I 2016 bragede han igennem det meste af verden med ’Your Name’.

Makoto Shinkai har længe været et stort navn i Japan, og det er netop nogle af hans tidlige film, vi denne aften vil sætte fokus på. Shinkai har et forfriskende filmsprog, hvor det traditionelle Japan støder sammen med den hypermoderne Tokyo-virkelighed i visuelt overvældende passager.

Alle hans film har det til fælles, at de er vaskeægte coming-of-age historier, der beskriver den ekstatiske og smertelige bevægelse fra teen til voksen. Aftenens to film er ingen undtagelse – og i denne anledning har vi bestilt japanske øl til baren og fyrer op for landets ikoniske undergrundsmusik, så man efter filmene kan komme til hægterne i Asta Bar.
Se mere

Film i serien

19. apr.

5 Centimeters per Second + Garden of Words