Musikfilm, bar & dj: Disco deluxe

Fredag den 21. august lader to fabelagtige disco-film danse hen over det store lærred: 'Studio 54', som fortæller historien bag New Yorks berømte og berygtede festtempel samt 'Saturday Night Fever', discofilmen over dem alle med introduktion af musikkritiker Klaus Lynggaard.

I samarbejde med Design Museum Danmark, som frem til september portrætterer klubkulturens guldalder gennem udstillingen ’Night Fever’, polerer vi spejlkuglen og lader to fabelagtige disco-film danse hen over det store lærred.

Først ’Studio 54’, dokumentaren om New York-natklubben over alle natklubber, som i slutningen 1970’erne blev drevet af det entreprenante makkerpar Ian Schrager og Steve Rubell i en atmosfære, der bedst kan beskrives som en veritabel champagne-gejser. Alle skejede ud på det berømte diskotek – Andy Warhol, Grace Jones, Michael Jackson, Mick Jagger m.fl. – indtil skattesvig og overtrædelser af diverse narkotikalove sendte Shrager og Rubell bag tremmer.

Efterfølgende viser vi den restaurerede version af disco-klassikeren ’Saturday Night Fever’ – med en purung John Travolta og Bee Gees legendariske soundtrack i centrum – introduceret af musikkritiker Klaus Lynggaard.

Baren er åben mellem de to film, hvor musikproducer Thorsteinssøn spiller disco fra Bonnaparte's originale pladesamling. Bonnaparte lå i Gothersgade, og var et af Europas absolut førende in-steder i slut 70'erne og op gennem 80'erne. Foruden det Københavnske jetset kunne man til tider dele dansegulv med kendisser så som Grace Jones, Mick Jagger og Spaniens kong Carlos. Kom glad, dans og vær med til at genskabe den legendariske disco-stemning.

NB separat entré til de to film – 80/50 kr. Rabatpris 130/70 kr. ved køb af billet til begge film (bestiller du online, refunderes rabatten i billetsalget).

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
august
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6
september
31 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20