Cinemateket

Filmens historie har altid været hjemsøgt – ikke blot af gys og genfærd, men af en dybere forbindelse til det usynlige. Fra de første billeder i bevægelse har kameraet fungeret som en slags magisk teknologi, et medium for kontakt med det hinsides. Okkultismen – med dens ritualer, symboler og kosmiske ambitioner – har derfor fundet en naturlig scene i biografens mørke.

Hvor beslægtede genrer som gyser-filmen vækker frygt for det andet og det mørke, og de surrealistiske film forsøger at undslippe virkelighedens bånd gennem drøm og forvrængning, er den okkulte film funderet i noget andet: Den søger viden, kontakt og forandring. Ikke chok – men indvielse.

Denne filmserie med tilhørende foredrag sætter fokus på en filmisk understrøm, hvor det okkulte ikke blot er gotisk staffage, men en levende tradition: En udveksling mellem filmens magi og de esoteriske ideers verden. Her mødes filmmediet og okkult praksis, ikke som simulation, men som eksperiment og vision.

Vi ser tilbage – og fremad – på film, hvor okkultismen er både motiv og metode. Film, hvor symbolsproget ikke bruges for stemningens skyld, men for at åbne til andre bevidsthedslag. Film, der er præget af magiske tankegange og ser verden som besjælet, flerdimensionel og foranderlig.

Det er en tradition, der kulminerer i 1960’ernes og 1970’ernes undergrund med filmmagere som Kenneth Anger og Alejandro Jodorowsky, der bruger billeder og klipning som ikke blot besværgelser, men redskaber for spirituel transformation. Men den findes også i populærfilmens randzoner – i mærkelige B-film, psykedeliske eksperimenter og film, der slet og ret tror på magi.

Kasper Opstrup / Københavns Universitet
Tim Rudbøg / Københavns Universitet
Jesper Hviid / Cinemateket