Palle Kjærulff-Schmidt

Da Palle Kjærulff-Schmidt (1931-2018) døde i marts i år, mistede dansk film ikke alene en poetisk og stilsikker filmskaber. Han var også ophavsmanden til det store nybrud i dansk film og tv, og hans karriere var tæt forbundet med brydningsårene fra omkring 1960 og frem til 1980’erne. Udgangspunktet var det absurde teater, den kritisk hudflettende Studenterrevy og den franske nouvelle vague.

Da den nye franske bølge skyllede hen over København og Palle Kjærulff-Schmidt i starten af 60’erne, åbnede der sig en helt ny (film)verden for de danske instruktører, der turde møde den. Kjærulff-Schmidts tredje spillefilm, ’Weekend’, skrevet af Klaus Rifbjerg, blev i 1962 reelt dansk films nybølge-gennembrud. Ligesom Kjærulff-Schmidts næste film, ’To’ (1964), dissekerer ’Weekend’ det unge parforholds ofte gabende kedsommelige udfordringer.

Hovedværket ’Der var engang en krig’ fra 1966 kredser om en teenagedrengs fantasier og pubertære drømme under besættelsen. Manuskriptet blev til i et ”sugende spændende” samarbejde, igen med Rifbjerg, som et koncentrat af deres egne erindringer om årene, hvor de begge var i puberteten.
Det tætte samarbejde med Rifbjerg blev i 70’erne og 80’erne sat på pause og skiftet ud med et måske endnu tættere med Leif Panduro, og resultatet blev en ny kunstnerisk dagsorden for tv-teatret, der samtidig lagde gaderne øde.

Kjærulff-Schmidts episodiske fortællestil lå milevidt fra den typiske samtidige danske film og var klart inspireret af nybruddet i europæisk film. Hans film råber ikke højt eller slår sig for brystet med billedsproglige fagter, men rummer en uhyre præcision i registreringen af de små nuancer i de følelsesmæssige balancer og skjulte magtspil. Oplev hen over sommeren fire af instruktørens fineste film – alle fra 60’erne.

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket