Qatsi-trilogien

Reggios tre storværker – også som maraton

22. apr - 22. maj

Cinemateket markerer den internationale Earth Day den 22. april med en maratonvisning af Godfrey Reggios skelsættende Qatsi-trilogi med introduktion, spisning og kaffe undervejs. De tre film vises også enkeltvis.

Oplev Godfrey Reggios skelsættende Qatsi-trilogi – ’Koyaanisqatsi’ (1982), ’Powaqqatsi’ (1988) og ’Naqoyqatsi’ (2002) – tre avantgardistiske dokumentarer, der tager publikum med på en panoramisk verdensrejse, hvor bjergtagende fotografering, elegant klipning og hypnotiserende musik skaber meditative og medrivende biografoplevelser.

Filmenes mundrette titler på det indianske sprog hopi kan groft oversættes til tre forskellige metaforer, der hver især udgør filmenes tematiske kerner. Disse udbasuneres ikke, da filmene hverken rummer interviews, voice-over eller noget, der kan identificeres som subjekter. I stedet består de af lange montager af natur, civilisation og teknologi, hvis indbyrdes forhold bliver problematiseret gennem kontrasterende klip.

Kameraet er ikke så meget en flue på væggen som et guddommeligt øje, der undersøger verden i fugleperspektiv. Det svæver ubesværet henover store ørkenlandskaber og indfinder sig på bagsædet af biler, der suser gennem 70’ernes moderne metropoler. Time-lapse optagelser strækker byens lys ud i glødende baner, så bilerne synes at flyve gennem galakser.

Montagerne ledsages fra første til sidste sekund af Philip Glass’ ikoniske minimalistiske kompositioner, hvis orgel og messende kor giver filmene en åndelig karakter. Det er stumfilmens storbysymfonier på en global skala – en naturlig videreudvikling af Dziga Vertovs ’Manden med kameraet’, der har inspireret filmskabere fra Michael Glawogger til Christopher Nolan.

Med premiere i henholdsvis 1982, 1988 og 2002 viser filmene en majestætisk, tumultarisk verden, der allerede er forgået. Det er øjebliksbilleder af, hvor vi har været, der får os til at tænke på, hvor vi er på vej hen.

Siden 1970 er den 22. april blevet markeret verden over som Earth Day – Jordens dag, der sætter fokus på verdens miljøproblemer. Cinemateket lægger på dagen lærred til en maraton-visning af Godfrey Reggios skelsættende Qatsi-trilogi, der viser verden, som man aldrig har set den før – denne dag med introduktion (på engelsk) ved Miklós Sükösd fra Københavns Universitet, kaffeservering i første pause og senere lækker vegetarisk buffet i Restaurant Sult efter anden film.

Kokken serverer en skøn vegetarisk og økologisk buffet bestående af: Rødbedebøffer med feta, bagte gulerødder med sort sesam, løvstikke og tørret kapers, kartoffelsalat med asparges, radiser, rygeost og ramsløg, dumplings, blomkålsbites, hummus, grønærte- og chilidip, samt grillet flad brød.

Billetpris: 280/250 kr.

Niels Harpøth, filmformidler
Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6
januar
31 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
februar
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24