Sergej Paradjanov / Mikhail Vartanov

Sergej Paradjanov (1924-90) har skabt de måske mest visuelt betagende film i historien – mytologiske, halv-abstrakte, stemningsfulde værker om dybe skove fyldt af endnu dybere følelser. Poetisk er et ord, der ofte bruges til at beskrive filmene, men det er næsten for alment og bredt et adjektiv. Paradjanov frisatte filmmediet og dets farver. Han lavede eksperimenterende kunst med stort K, symbolladede og folkloristiske filmdigte.

Tag med på en ikke-romantiseret eventyrrejse ind i kaukasisk kultur, når vi i januar viser tre af de bedste af hans film – og dertil en fremragende dokumentar om ham. Serien rummer masser af foredrag og hele aftener med servering: Den 6., 13. og 22. januar.

HVEM VAR PARADJANOV?

Alene spørgsmålet om nationalitet er indviklet: Han blev født i Georgien af armenske forældre, filmede sine første mesterværker i Ukraine og prægede siden filmkunsten i alle tre lande. Ruslands dominans over republikkerne gennem 80 års sovjetisk centralstyre (i årene 1922-91) har dog i lige så høj grad præget Paradjanovs karriere.

Historien om Paradjanov er derfor også et kapitel i den store, triste historie om kunst, der kunne være blevet til, men aldrig fandt udfoldelse. Et klagebrev til de statslige filmmyndigheder siger meget om hans tilstand og poetiske sind:

”Det er varmt. Ferskener koster to rubler kiloet. Jeg kvæles i reglementer og dårligt ventilerede hotelværelser og holder kakerlakker med selskab. Jeg opfordrer kraftigt til, at min film 'The Color of Pomegranates' bliver forbudt, og at jeg bliver sendt tilbage til Kijev. Jeg er villig til at opgive filmkunsten.”

Profetien gik i opfyldelse. Som tilfældet havde været med andre store instruktører som Eisenstein og Dovzhenko, blev Paradjanov beskyldt for stats-skadelig formalisme (form over indhold var ikke velset) og fængslet af KGB i flere omgange under et væld af anklager. I perioden 1968-80 fik han ikke lov at lave en eneste film.

Paradjanovs comeback kom i Georgien med ‘The Legend of the Suram Fortress’ (1984), og der lå det budskab mellem linjerne, at der reelt fandtes et alternativ til de statsdikterede, realistisk funderede fortællinger. Filmmediet var et af de steder, hvor den nationale stolthed kunne sniges ind ad bagvejen, krydret med billedrigdom og tidløse følelser.

Og han var ikke det eneste offer. Seriens film indledes med kortfilm af Paradjanovs kollega, våbenbroder og nærmeste ven, Mikhail Vartanov (1937-2009), der lavede film om Paradjanovs skæbne – og betalte en lignende pris.

Tak til Parajanov-Vartanov Institute for samarbejde om serien, der er lavet i samarbejde med Centralasiatisk Selskab, Institut for tværkulturelle og regionale studier og Georgiens Ambassade.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket