”Jeg føler, at jeg kan fortælle en rigere og mere underholdende historie med kvinder,” udtalte Pedro Almodóvar i 2016, i forbindelse med premieren på endnu et kvindeportræt fra instruktørens hånd, og fortsatte: ”Kvinder er mere livlige, mere direkte, mere ekspressive, og ikke særlig bange for at blive til grin.”

Siden begyndelsen af 1980’erne har det vrimlet med nuancerede, overrumplende og vidunderligt barokke kvindeportrætter, ikke bare i Almodóvars film, men i spansk film generelt. Efter diktaturets fald kunne historier om seksuel identitet, hedonistisk natteliv og hverdagens besværligheder frit fortælles – og blev det af en række filminstruktører af begge køn.

Bølgen af kvindefilm har (heldigvis) aldrig lagt sig, og i dag er farverige, sprælske og rørende kvindeportrætter et af spansk films fremmeste varemærker. Af indlysende grunde, som vi håber på, at nærværende filmudvalg kan give et indblik i. Stor og varm tak til Den Spanske Ambassade i København for godt samarbejde.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket