Women Make Film / Golden Days

Kvindernes filmkunst ud af glemmebogen

3. sep - 17. sep

Oplev en helt ny filmhistorie. 'Women Make Film' er en dokumentar i fem dele om kvindernes ofte oversete betydning for filmens historie – "en slags filmskole, hvor alle lærerne er kvinder".

Oplev en helt ny filmhistorie. 'Women Make Film' er en dokumentar i fem dele om kvindernes ofte oversete betydning for filmens historie – "en slags filmskole, hvor alle lærerne er kvinder". Med klip fra film af 183 kvindelige instruktører organiseret i tematiske afsnit går Mark Cousins her imod den gammeldags, kronologiske og mandsdominerede forståelse af filmhistorien – på en levende og underholdende måde. Rabatkort med fem billetter købes fysisk i Cinematekets billetsalg – del gerne med venner. Hver del varer 2-3 timer og kan sagtens nydes enkeltvis. Du vil ikke ønske at se dig tilbage!


Alle dele 300 kr. (eller 85 kr. per afsnit)



'Women Make Film' er et storværk, skabt af den nordirske instruktør og filmkritiker Mark Cousins. Cousins har skrevet mange populære bøger om filmhistorie og står bl.a. bag dokumentarfilmen 'The Story of Film: An Odyssey' fra 2011. Han er en gudsbenådet formidler og har med stor succes øst af sin indsigt og store kærlighed til film til en bred offentlighed af filmelskere og -studerende. Altid velforberedt, sansende og engageret kaster han lys på de store filmkunstnere og deres særegne stil, samt de fjerneste hjørner af filmhistorien.



Det har undret ham, at han kendte så få kvindelige filminstruktører, og han indså, at deres aftryk på filmhistorien har været stærkt underbelyst. Cousins satte sig derfor for at opveje udeladelsen ved at inkludere hele 183 kvindelige instruktører i sin nye udforskning af filmens historie 'Women Make Film', der er opdelt i 40 kapitler.



Nogle instruktører er velkendte, såsom Kathryn Bigelow, Jane Campion, Agnès Varda, Andrea Arnold, Lone Scherfig, Céline Sciamma, Astrid Henning-Jensen og Mia Hansen-Løve, men der er også navne fra fjerne kontinenter, som de færreste har hørt om til trods for deres kunstneriske greb om filmmediet. Tag med på en road movie gennem filmhistorien, gnid øjnene og se filmhistorien på ny.



Golden Days

Lone N. Sardemann, programredaktør/Cinemateket

Køb billetter

Lørdag 3. september
20:30

Billetter

Tirsdag 6. september
16:30

Billetter

Lørdag 10. september
15:00

Billetter

Onsdag 14. september
20:00

Billetter

Lørdag 17. september
16:45

Billetter

Film i serien

Lørdag 3. september
Tirsdag 6. september
Lørdag 10. september
Onsdag 14. september
Lørdag 17. september
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
september
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 1 2
oktober
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30