Filmens historie 1908-1920

Dynamisk brug af klipning og tableauer i filmværker, der gradvist blev længere og mere narrativt komplekse end tidligere. Filmforevisninger i regulære biografsale, der var bygget specifikt til dette formål. Filmstjerner, der blev skrevet om i nystartede filmmagasiner og som var genstand for en helt ny form for verdensomspændende fankultur... Velkommen til Filmens historie 1908-1920 med links, filmklip og fortællinger!

Filmkunstens nybrud i 1910'erne 

Vi starter med en tur i klasselokalet, denne gang med filmhistoriker – og suveræne ditto formidler – David Bordwell ved den virtuelle tavle. På letforståelig og gennemillustreret vis guider Bordwell os gennem filmkunstens nybrud op gennem 1910’erne: Klipning, tableau-stil, kameraarbejde, distribution, biografteatre, filmstjerner og fan-magasiner. 

Specielt Bordwells ”tetris-geometriske” visuelle fremstilling af datidens danske instruktørers kreative brug af det dybe rum foran et stationært kamera er ikke så lidt af en øjenåbner. Se videoen "How Motion Pictures Became the Movies 1908-1920" og bliv klogere på den tidlige filmhistorie.

 

Stumfilm

"Stumfilm? Er det ikke bare noget med nogen, der overspiller hysterisk eller glider i en bananskræl mens et klaver klimprer derudaf og alt er sort/hvidt? Jo, men det er også meget andet. Det er en vild pionerånd, det er store personligheder og kulørte excentrikere, det er kønsbalance længe før #metoo og så var dansk film blandt verdens førende i stumfilmårene. Alt det fortæller fem af folkene bag hjemmesiden Stumfilm.dk, hvor nyrestaurerede danske stumfilm ligger til fri kigning." (fra Filmland på dr.dk)

Hør hele Filmland-udsendelsen HER.

Og se de omtalte film på stumfilm.dk.


Asta Nielsen - bosslady

Asta Nielsen var en megastjerne til og i sin tid. Men hun har også potentiale til at blive et nyt ikon for nutiden. Ikke mindst fordi hendes liv, både myten og mennesket, er oplagt som tegn på feminismens revolutionære potentiale, skriver Nanna Frank Rasmussen i en artikel på stumfilm.dk, der åbner sådan her:

"Hvis Asta Nielsen først var død for nyligt, ville vi i dag gå rundt i t-shirts med hendes navn på barmen. Vi ville drikke morgenkaffe af kopper dekoreret med hendes mørkrandede stirrende øjne, og føle at hun kiggede dybt ind i vores halvvågne sjæl. Koffeinen og blikket ville få os til at gå dagen i møde med artig disciplin og stålsathed. Vi ville kunne se hendes halve ansigt som stencil-graffiti på en Nørrebro-gavl med ordene ”Asta – Queer as fuck”. Vi ville bære badges med hendes foto og hashtagget BossLady."

SE FILMENE:

Stumfilm.dk byder også på følgende Asta Nielsen-film til gratis streaming:

- Afgrunden (1910)
- Den sorte drøm (1911)
- Kærlighedens ABC (1916) 
- Mod lyset (1919)

Og så vil vi anbefale denne, særligt skabt til det udenlandske publikum: Film star Asta Nielsen

Lyt også til Third Ears podcast 'Asta i 7 akter' her.

1910'erne: Top 10

1910’erne kan virke som en fjern fortid, men takket være filmkunsten kan du rejse tilbage i tiden og genopleve årtiets filmiske finurligheder. FrameTrek giver dig her deres bud på de 15 største filmperler fra 1910’erne i en opløftende video med et kort og godt overblik over årtiet samt supplerende tekster til hver film, som du kan læse HER.

 

Nordisk Film

Nordisk Films Kompagni (i dag Nordisk Film) blev oprettet i 1906, og har været en hovedfaktor i dansk film – og medie industri siden. I 1908 udkom den berømte film ’Løvejagten’, hvor jægere forfølger og nedlægger to løver, optaget på den lille ø Elleore i Roskilde Fjord. Filmen var instrueret af selskabets faste instruktør Viggo Larsen. 'Løvejagten' kan også ses som udstilling, hvis man tager på rundvisning på Nordisk Film hovedkontor i Valby.

Se filmen HER.  

Selskabet fik efterfølgende stor succes, og de opsigtsvækkende økonomiske resultater medførte til dannelse af en række konkurrerende firmaer. Et af selskaberne var Fotorama, der i 1910 udsendte melodramet ’Den Hvide Slavehandel’, af instruktøren Alfred Cohn. Filmen der var bemærkelsesværdigt ved at være på tre spoler (ca. 40 minutter) på et tidspunkt, hvor et maksimum på én spole var normen. Dette resulterede i, at filmen var Danmarks første lange spillefilm på hele 3 spoler. Med denne revolution gik Nordisk Film i gang med at plagiere filmen og allerede i sensommeren samme år, udsendte Nordisk Film deres egen version instrueret af August Blom, som fik kæmpe succes i udlandet. 

Se filmen HER.  

Udforsk guldgruben af danske film, introduktioner og tværgående temaer på stumfilm.dk.

Filmquiz

Var det noget med en quiz til at teste din viden om den tidlige filmhistorie? 
Klik HER og deltag.

Navnet er Bloch, Harriet Bloch

Mød Danmarks første kvindelige manuskriptforfatter, Harriet Bloch. Hun så tre film om dagen, blev inspireret af Asta Nielsen-filmen 'Afgrunden' og satte sig til skrivemaskinen. Året efter - i 1911 - fik hun sit første filmmanuskript antaget. Siden blev det til 150 manuskripter. 

Hendes favorit blandt dem var 'Manden uden Fremtid', en western fra 1916 med stjerneskuespilleren Valdemar Psilander. Psilander havde altid ønsket sig at spille cowboy, hvilket han fortalte Bloch, der fluks skrev et western-manuskript. Læs denne og andre gode historier i hendes biografi, der bl.a. skildrer livet som kvinde i 1910'erne danske filmbranche. Oplev også den smukke western, 'Manden uden Fremtid'. 

Læs Harriet Blochs biografi på Women Film Pioneers Project.

Se 'Manden uden Fremtid' på Stumfilm.dk.

 

10 uhyggelige film

Tag med på en filmisk historielektion og rejs tilbage i tiden til nogle af de tidligste og mest kontroversielle værker, der i sin tid blev anset for at være så uhyggelige og foruroligende, at de blev forbudt at vise.  Se '10 Old Movies Too Disturbing For Mainstream Audiences'.

Bemærk at flere af de nævnte film i videoen falder uden for 1908-1920’erne.

Her kan du se de omtalte film, som passer til perioden: 

The Haunted House (1908) 

L'Inferno (1911) 

Bonus: 

Frankenstein (1910) 

 

Chaplins glemte dokumentar?

i 1918 flyttede Chaplin ind i nye lokaler. Chaplin optog sammen med sin kameramand, Roland Totheroh, arbejdet med at bygge studiet. Det ansporede Chaplin til at skabe en pseudodokumentar, der omhandler kunsten at lave en film. 
I 'How to Make Movies' læser Chaplin fanbreve, vækker sovende håndværkere, klipper celluloidfilm, instruerer skuespillere og viser arbejdet bag sin vagabondkarakter. 

Filmen blev aldrig udgivet undtagen et par klip i 'The Chaplin Revue' fra 1959. Det var først i 1982, at filmen som originalt udtænkt blev sammenklippet og udgivet. Dokumentaren rummer Chaplins ikoniske komik i stiliserede hverdagsscener heriblandt en swimmingpoolscene og en fabelagtig kvælertagssekvens. 

Du kan se 'How to Make Movies' HER.

 

The Birth of a Nation (1915) af D.W. Griffith

Den 8. februar 1915 havde D.W. Griffiths 'The Birth of a Nation' premiere i Los Angeles. Filmen er en kontroversiel milepæl i filmhistorien og var USA's første reele spillefilm - med en meget succesfuld indtjening. 
I løbet af filmens 3 timers lange spilletid introducerede Griffith en række nye teknologiske innovationer og narrative greb, herunder flashbacks, cross-cutting, opløsninger, nærbilleder, panoreringer og farvetoning. Elementer, der er centrale i filmkunsten den dag i dag.

På trods af, at filmen skrev sig ind i historien, er den ifølge mange også en af de mest stødende film, der nogensinde er lavet, på grund af sin eksplicitte racisme. Filmen er en stærkt subjektiv fremstilling af den amerikanske borgerkrig og er en hyldest til Ku Klux Klans rolle i genopbyggelsestiden.

I Bo Green Jensen bog ’Verdens 25 bedste film’ (1999) kommer han ind på, hvordan racismen i filmen påvirker det centrale:
”I anden akt af ’En Nations fødsel’ lader (Griffith) menneskeskildringen udarte til racistiske stereotypier af så karikeret beskaffenhed, at man ikke kan koncentrere sig om filmens historiske kvaliteter”
Skønt en af de mest kontroversielle film, der er blevet lavet, bliver ’The Birth of a Nation’ i dag studeret som et mesterværk for politisk propaganda. Trods den voldsomme racistiske tone i filmen, kan man ikke komme udenom, at D.W. Griffiths film stadig er en milepæl i filmens historie.

Læs artiklen fra The New Yorker og bliv klogere på filmens gennembrud og betydning HER
 
Filmen kan ses i sin fulde længde HER

 

Live-klaver til årtiets komedier

Årtiet kommer med en stribe forrygende stumfilmkomedier, der både klæder fredagscocktailen og morgenkaffen søndag umanerligt godt. Og kan ses af hele familien.
Hver søndag formiddag spiller pianisten Ben Model live til stumfilmkomedier, direkte streamet fra klaveret i sin stue i New York City. Han har besøg af online-gæster, der alle brænder for stumfilm, og alle brænder igennem i dén grad.

Det er nærværende, hyggelig, informativ og dybt underholdende stumfilmformidling.
Foreløbigt er der udkommet 44 episoder, der alle kan streames HER.

 

'Dr. Caligaris kabinet'

„Du musst Caligari werden!“ Innovativ marketingskampagne anno februar 1920, hallucinerende drømmesyn og måske højdepunktet for den tyske ekspressionistiske film. 
Få nye vinkler på 'Dr. Caligaris Kabinet' i denne online rundtur (på tysk) på Deutsche Kinematheks Caligari-særudstilling ’Du musst Caligari werden’.
Mere om udstillingen HER.

Se filmen 'Dr. Caligaris kabinet' med danske undertekster HER

 

Den Store Krig i dansk film

Pacifisme, patriotisme, eskapisme... Den Store Krig blev skildret og kommenteret i en række samtidige danske film.
Liv Thomsen og Bjarne S. Bendtsen præsenterer historien om dansk stumfilm under første verdenskrig i en dokumentarfilm og en videnskabelig artikel.

Se temaet HER.

 

'The Sunbeam'

Kan du huske børnebogen 'Det gule hus', hvor en stor bogs omslag viser sig at have flere pixibøger på indersiden, en bog pr. lejlighed i en etageejendom?
Forestil dig det samme gjort på film, men som en dekonstruktion af en eksisterende film, nemlig D.W. Griffiths kortfilm 'The Sunbeam' (1912). Resultatet er overraskende.

Se 'Variation on The Sunbeam'.

Se den originale film 'The Sunbeam'.
 

 

Quiz: Opsamling på filmhistorien 1908-20

Du kan teste din viden om filmhistorien 1908-20 i en opsamlings quiz. Prøv den HER

Dette er en del af Cinematekets alternative online filmhistorie.
Læs mere om konceptet HER

Og følg med i filmhistorien på Facebook og Instagram

Mere filmhistorie: