EKSPRESSIONISMUS
Dr. Caligari' - eller på tysk 'Das Cabinet des Dr. Caligari' - er en af filmhistoriens mest iøjnefaldende stumfilm.
Den ligner med sine forvredne teateragtige kulisser og stiliserede, ja ofte manierede skuespil, ikke meget af den filmkunst, vi plejer at forbinde med stumfilmen. Men den er på alle måder vild og tankevækkende med sit fornyende blik på menneskets indre - afspejlet i det ydre.
Filmen er instrueret af Robert Wiene og handler om den dæmoniske teltholder Dr. Caligari, der fremviser somnambulisten (søvngængeren) Cesare på markedspladser, og om, hvordan det afsløres, at han får Cesare til at myrde for sig.
Dr. Caligari blev det igangsættende hovedværk i den tyske filmekspressionisme med sit tyran-tema.
Det er også en film, der er blevet stærkt diskuteret. Den tyske filmhistoriker Siegfried Kracauer skrev i 1947 en bog, 'From Caligari to Hitler: A Psychological History of the German Film', hvor filmens tematik væves sammen med en kulturhistorisk analyse af bl.a. Hitlers folkelige gennemslagskraft og succes.
Bogens pointer er fint forklaret i dette 16-minutters videoessay med skønne klip fra filmen, fra samtiden - og fra senere film inspireret af 'dr. Caligari'.
Vi ønsker god online rundtur (for de tyskkyndige) på Deutsche Kinematheks Caligari-særudstilling ’Du musst Caligari werden’.
Du kan også selv vandre rundt i udstillingen HER
Og har du ikke set 'Dr. Caligari', så sæt dig godt til rette med en skål snacks i aften!
GULDALDER I SVENSK FILM
Fra omkring 1920 overtog Sverige den nordiske stumfilmscene med store følelsesladede naturlyriske dramaer som ’Den blodrøde blomst’ (1919) instrueret af Mauritz Stiller. Den spektakulære sekvens, hvor hovedpersonen Olof står ned ad en brusende nordsvensk elv på en træstamme er blevet et symbol på guldalderen i svensk stumfilm.
Endnu mere berømt er ’Køresvenden’ (1921), instrueret af Victor Sjöström, der med glødende intensitet selv spiller hovedrollen som den selvdestruktive og fordrukne David Holm. Filmen udmærker sig blandt andet ved elegante flashbacks og smukke, omhyggeligt iscenesatte dobbelteksponeringer anno 1921. Filmen er baseret på en roman af Selma Lagerlöf.
Den svenske forfatter og kritiker Henrik Wivel har skrevet den roste biografi ’Snedronningen. En bog om Selma Lagerlöfs kærlighed’ (1988) og betegner den svenske forfatter som ”min sjæls veninde”.
Se Wivels introduktion til Lagerlöfs roman og Sjöströms film HER
FRA PIAZZA DEL POPOLO (1925)
Nordisk Films nedtur fortsatte i 1920’erne, selv om det hæderkronede selskab med film som ’Morænen’ (A.W. Sandberg, 1924) forsøgte at efterligne de succesrige svenske litteraturfilmatiseringer. Nordisk Film øgede også produktionernes budgetter og production value.
For sin tid rummede Sandbergs 'Fra Piazza del Popolo' (1925) banebrydende effekter, f.eks. i form af den flodbølge, der i filmen rammer Rom og får Tiberen til at gå over sine breder. De dramatiske vand-scener udløste ved premieren et bifald, der overdøvede musikken, og da filmen sluttede, blev publikum stående og klappede i flere minutter.
’Fra Piazza del Popolo’ starter i 1800-tallets Rom og har i sin midte to elskende, rigmandsdatteren Sigrid og den talentfulde billedhugger Malm (stumfilmstjernen Olaf Fønss), der har tilsluttet sig kunstnerkredsen omkring Bertel Thorvaldsen. Sigrids far og en italiensk bejler modarbejder imidlertid romancen, og midt i det hele rammer flodbølgen. Og så er vi kun gennem prologen. Se det store melodrama, der også foregår på et landsted ved Furesøen.
Se 'Fra Piazza del Popolo (1925) HER
Se også ’Fra Piazza del Popolo: Fra strimmel til stream’ (2020), der på otte minutter følger Filmarkivets digitalisering af Sandbergs storfilm.
STUMFILMSTUNTMANDEN OVER DEM ALLE
Joseph Frank Keaton (1895-1966). Barn af vaudevillestjernerne Joe og Myra Keaton og bedre kendt som Buster Keaton efter en tidlig medvirken i et af forældrenes numre, hvor han blev kastet rundt og allerede fra barnsben dannede et køligt pokerfjæs, der gav ham øgenavnet "Stoneface".
Kært barn har mange navne og for stuntmandens vedkommende også mange talenter. Buster Keaton var en af Amerikas mest populære stumfilm-skuespillere, komikere og instruktører.
Han gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig og lavede 15 kortfilm før han grundlagde sit eget selskab, Buster Keaton Productions, hvor han instruerede og medvirkede i sine egne film med et urokkeligt pokeransigt, der på trods af sin urokkelighed alligevel var udtryksfuldt og talende. Heriblandt klassikere som 'Sherlock, Jr.' (1924) eller 'The General' (1926) - på dansk bedre kendt som ‘Krig og Kærlighed’.
Keatons film er præget af slapstickkomik og en grundlæggende tråd af tragiske elementer af den unge mand, der ofte må gå meget igennem for at få pigen, han elsker. Keatons lidenskab for mekanik brager igennem i filmene, hvor lokomotiv, skibe, store ure o. l. ofte spiller en stor rolle.
Selvom Keaton var en af de stemmer, der ikke klarede tonefilmens ankomst, da hans stemme var grov og et stigende alkoholforbrug hindrede ham i at sige sine replikker, er han bestemt ikke gået i glemmebogen. Keaton fik en renæssance med sine stumfilm og modtog i 1959 en æres-Oscar for sit filmiske virke.
Vi mindes her Keaton med gamle filmklip, artikler og quizzer og har blot et enkelt råd til dig: Prøv ikke Jackass-agtige kræfter med Keaton-stunts derhjemme. Han var et originalt undtagelsesmenneske!
På Filmstriben kan du se 4 af Keatons egne produktioner samt den hyldede dokumentar 'The Great Buster' – hvor Tarantino bl.a. udtaler sig om, hvorfor Keaton var en banebryder.
BUSTER KEATON-FILM:
Dokumentaren 'The Great Buster - a Celebration' (2018)
MAN WITH A MOVIE CAMERA
David Abelevich Kaufman, bedre kendt som Dziga Vertov eller “The spinning top” er pionerskikkelsen bag den ikoniske ‘Manden med Kameraet’ om en dag i det moderne russiske burym i 1929.
Filmen er blevet kåret til den 8. bedste film nogensinde i en afstemning lavet af British Film Institute i 2012 og senere i 2014 som den bedste dokumentar af Sight & Sound.
Du kan her se en kort og yderst deskriptiv video om, hvorfor den russiske stumfilm i dag står som et ikonisk mesterværk samt en beskrivelse af, hvad der gør en film cinematisk HER.
Se 'Man with a Movie Camera' (1929) HER
Og skulle du være så heldig at støde på en visning af den restaurerede udgave (næsten) uden slid fra tidens tand og ledsaget af smuk og elektronisk musik af det britiske band 'In the Nursery', kan du læse Henrik Østergaards anmeldelse og kærlighedserklæring til filmen, som smitter med en barnlig begejstring HER.
Traileren til den restaurerede udgave kan ses (og høres!) HER
"I am the camera eye, I am the mechanical eye. I am the machine which shows you the world as only I can see it" - Dziga Vertov
SLANG FRA 1920’ERNE
Føles lockdown perioden som et “wet blanket” (en lyseslukker). Savner du også “to put on the ritz” ? (At klæde sig pænt og elegant på) eller har du det egentlig ganske okay med at ligne en “ragamuffin” (person der ser rodet og snavset ud), hvis du sidder på hjemmekontoret?
I denne video kan du blive klogere på 1920’ernes popkultur gennem årtiets slangudtryk og via sproget få en idé om, hvordan det var at leve i tidsperioden.
Vi håber, du holder hovedet højt og ikke er ved at få “The Heebie Jeebies” af lockdown eller uhyggelige stumfilm som 'Nosferatu' eller 'Dr. Caligari'.
DU SKAL ÆRE DIN HUSTRU (1925)
Carl Th. Dreyers mest elskede og berømmede danske stumfilm er ’Du skal ære din Hustru’ (1925), der – usædvanligt for Dreyer – er en hverdagsfortælling om almindelige mennesker i et dansk samtidsmiljø. Johannes Meyer spiller Viktor, en karakter der må være kandidat til prisen som filmhistoriens mest hensynsløse hustyran. Han underkuer, ydmyger og håner sin kone (”Grød med klumper i – særdeles opfindsomt!”) og er i det hele taget en pest for sine opgivelser.
Konen bliver evakueret og ind rykker Viktors gamle håndfaste barnepige. Ved kvindelist og feministisk sammenhold lykkes det at omvende den indebrændte husherre til at ære sin hustru. Dreyers intense fokus på det menneskelige ansigt udviklet til perfektion i det franskproducerede mesterværk ’Jeanne d’Archs lidelse og død’ (1928), er også fremtrædende i ’Du skal ære din hustru’.
Se den ikke så kendte Dreyer-film med et stemningsunderbyggende og –skabende score, komponeret og spillet af Lars Fjeldmose.
Se 'Du skal ære din hustru' (1925) HER
DANSK KOMIK: FYRTAARNET OG BIVOGNEN
I 1920’erne var den komiske duo Fyrtaarnet og Bivognen, forkortet Fy og Bi, et af de stærkeste aktiver i dansk film. Duoen som bestod af Carl Schenstrøm (Fyrtaarnet) og Harald Madsen (Bivognen), var blandt Danmarks mest populære filmstjerner i stumfilmperioden og blev også kendte ud over landets grænser. Især i Tyskland (som Pat und Patachon), i England (som Long and Short) og i Østeuropa, var de populære blandt publikum. Fra debutfilmen ’Film, Flirt og Forlovelse’ i 1921 optrådte de til 1940 sammen i over 50 filmlystspil, først og fremmest stumfilm.
På stumfilm.dk kan du opleve det umage par.
KATTEN OG KANARIEFUGLEN
'The Cat and the Canary' (1927) er baseret på et succesrigt Broadway-skuespil, men den tyske instruktør Paul Lenis filmatisering blev et endnu større hit med sin blanding af gys og humor og sin ekspressionistiske stil. Filmen lagde grunden til ”Dark House”-horror-genren, som blev utroligt populær i den tidlige tonefilm. Lenis' film har inspireret instruktører som Edgar G. Ulmer, Tod Browning og Alfred Hitchcock.
En afdød særling har efterladt sig et slot og en formue. Den blonde Annabelle står som førstearving, hvis hun kan bevare sin forstand i det mystiske slot, der hjemsøges af en psykopat med tilnavnet Katten.
QUIZ OM FILMHISTORIEN 1920'ERNE
Test din viden om filmhistorien 1920'erne HER
Held og lykke!
THE ART OF SCI-FI BOOK COVERS
Fantastiske fortællinger, spektakulære rumskibe og aliens, gigantiske insekter og laserpistoler.
Hugo Gernsback (1884-1967) – “The Father of Science Fiction” var frontmanden, der i 1920’erne introducerede science fiction-genren som begreb gennem det amerikanske magasin Amazing Stories, der, som det første udelukkende var helliget science fiction historier.
“What description of clouds and sunsets was to the old novelist, description of scientific apparatus and methods is to the modern Scientific Detective writer.” - Hugo Gernsback
Bunken af bøger og magasiner inden for science fiction-traditionen har i dag galaktiske dimensioner og kan umuligt samles i et kort videoklip. Mange af værkerne er glemte eller gemmer sig bagerst i gamle antikvariater.
Vi støver her op i det gamle guld og giver den dybt undervurderede sub-genre et nyt pust med et nærmere kig på den farverige historie bag science fiction magasinernes covers.
Se videoen om sci-fi-omslag HER
KVINDER I FILMHISTORIEN: LOTTE REINIGER
Den tyske filminstruktør Lotte Reiniger står bag en af de allerførste animations film. Filmen ’The Adventures of Prince Achmed’, som udkom i Tyskland i 1926, er et eventyr baseret på historier fra fortællingerne ’1001 nats eventyr’.
Lotte Reiniger var født i Berlin den 2. juni 1899. Som barn var hun meget fascineret af kinesisk kunst med silhuet-dukketeater og byggede endda sit eget dukketeater, så hun kunne opføre shows for sin familie og venner.
Teater fangede hendes fantasi tidligt, men efter at have set sin første film, var hendes interesse vakt. Hun havde i mellemtiden opdaget sin ekstraordinære gave til at skabe silhuetter.
’The Adventures of Prince Achmed’ har en silhuet animationsteknik, Reiniger havde opfundet, som involverede manipulerende udskæring lavet af pap og tynde blyark under et kamera.
Det er den ældste overlevende animerede spillefilm, som stadig den dag i dag står som en af animationens store klassikere.
Se den smukke animeret video, der er inspireret af den unikke stil af Lotte Reiniger, som handler om filminstruktørens liv og succes.
Mange hemmelige hyldester til Reinigers arbejde kan findes i moderne film. I filmen ’Harry Potter og dødsregalierne del 2’ er animationsscenen med ”Eventyret om de tre brødre” inspireret af Lotte Reinigers silhuet animationsteknik.
DADAISME PÅ FILM!
Filmhistorien i 1920'erne går to forskellige veje. I USA blev spillereglerne for de næste mange årtier lagt bl.a. med opbygningen af plot, klipning og 180-graders-reglen.
Der var dog rigeligt med eksperimenterende film i Europa! I Frankrig var Paris epicenter for avantgardekunstnerne. Instruktøren René Clair ville ryste publikum og reducere filmkunsten til blot at være film - cinéma pur.
Clair skabte en af de eneste dada-film med 'Entr'acte' fra 1924. Titlen betyder "mellemakt" og var netop dette til balletten 'Relâche' af den franske multikunstner og dadaist Francis Picabia. Kortfilmen er spækket med alle filmkunstens virkemidler, der skal udtrykke essensen af film; væk er handling, logik og den røde tråd.
Clair fik sine kunstnervenner til at medvirke i filmen, der foruden Clair selv tæller Picabia, musikgeni eller galning Erik Satie, fotografen Man Ray og Marcel Duchamp (ham der udstillede et pissoir) for at nævne en håndfuld.
'Entr'acte' er 20 minutters anarkistisk galskab, der er et eksempel på de europæiske filmeksperimenter, som 1920'erne og fremtiden blev stærkt påvirket af.
Du kan se 'Entr'acte' (1924) her:
BERLIN: DIE SINFONIE DER GROSSSTADT
Folkemasser på en forårsdag i Berlin fra tidlig morgen til sen aften. Et frigjort og hurtigt klippende kamera fanger virkeligheden på ny og blev en del af den nye dille hos de tyske filminstruktører sidst i tyverne. Verden måtte genopdages og virkelighedens billeder afløste den ekspressionistiske films overtydelige kulisser og gestik. Du kan HER se Walther Ruttmann’s mesterlige stumfilm Berlin, die Sinfonie der Grossstadt (1927)
PS: Bemærk, at versionen er uden lyd. Normalt blev filmens musik opført af Edmund Meise under forevisningen i biograferne. Dog høres lyden af filmens skiftende klip, som skaber en musikalsk og beroligende rytme i sig selv. Sluk lyset, læg telefonen fra dig og rejs tilbage til en dag i Berlin i slutningen af 20'erne.
Du kan her læse Tobias Lynge Herlers anmeldelse og bud på, hvorfor filmen er et fantastisk indfangende tidsbillede HER.
FRITZ LANG: MØD MØRKETS MESTER
De fleste kender nok bedst Fritz Lang som den tyske instruktør bag det futuristiske science fiction-drama ‘Metropolis' (1927), som var den første film, der kom på UNESCOs Memory of the World Programme og i dag udmærker sig som den dyreste milepæl i stumfilmens historik. Produktionen kostede fem millioner reichsmark og indspilningstiden slog alle rekorder med 310 dage og 60 nætter.
Se det mesterlige science-fiction drama 'Metropolis' HER
Du kan også læse artiklen fra hjemmesiden Frametrek, der giver 10 dokumenterede og dejligt nørdede bud på de bedste Fritz Lang film.
Bemærk, at budene strækker sig længere frem end 1920’erne.
Et udpluk af Fritz Langs film fra 1920'erne:
'Dr. Mabuse, der Spieler' (1922)
'Die Nibelungen: Siegfried' (1924)
ABEL GANCES FILMREVOLUTION
Den franske instruktør Abel Gance skabte i 1927 et af filmhistoriens storslåede værker med 'Napoleon'. Filmen er et teknisk vidunder, hvor Gance bogstavelig talt hang kameraet i penduler, lod det ride på hesteryg og gerne havde puttet det i en snebold, hvis det kunne lade sig gøre!
'Napoleon' er 330 minutter lang og har gennemgået flere restaurationer efter, at nye filmstrimler er blevet opstøvet. Filmen er i sin finale et triptykon altså tre film på én gang. Det krævede dermed tre projektører på samme tid at afspille Gances magnum opus! Det tog også tyve år for Kevin Brownlow at restaurere filmen, der senest fik en digital overhaling i 2016.
Det er derfor held i uheld, at Gance kun havde råd til 'Napoleon' som én film. Han havde oprindelig udtænkt, at filmen skulle strække sig over seks film alle med spilletider som den første!
Filmen er udover sit triptykon også kendt for sin accelererede montage, der kan opleves i uddraget nedenunder. Der er tale om en overflod af billeder og information, som skal ryste beskueren indefra. Gance ville skabe affekt og ikke følelser. Publikum skulle aktiveres og ikke sidde stille i biografsalene!
Instruktøren var selv med i flere optagelser og stod ofte bag kameraet med fagter, råberi og pistolskud for at vække sine skuespillere. Statisterne var særligt vigtige og endte tit i nærbilleder uden, at de var klar over det. De var opildnede af de gigantiske scener, filmen er spækket med.
'Napoleon' bør ses af alle filmelskere, hvis de får chancen for at opleve en af stumfilmsæraens største bedrifter.
Held og lykke med at kapere Gances sneboldskamp i klippet som kan ses HER, og som blot viser en brøkdel af 'Napoleon'!
MØD MANDEN MED BRILLERNE
Harold Lloyd (1893-1971) var en af de mest indflydelsesrige filmkunstnere i stumfilmens tidsalder. Han var skuespiller, komiker, stuntmand og på et tidspunkt en af de 10 rigeste entertainere i verden.
De ikoniske brilleglas karakteriserede den unge amerikaners uudtømmelige underholdningsevne og gennemtrængende viljestyrke. Lloyd ønskede at få succes og nægtede at trække hverken liv eller lemmer tilbage for at opnå sit mål – uanset hvilken skør hindring, der måtte stå i vejen for dette. Den frygtløse mentalitet bragte ham selvfølgelig ud i ekstreme situationer, som kun kunne løses gennem vovede fysiske udøvelser. Hans film er fyldt med humoristiske jagtscener og spændende sekvenser.
“Jo flere problemer du får en mand ind i, jo mere komedie får du ud af ham.” - Harold Lloyd
Mange af de farlige stunts blev udført af Lloyd selv, hvilket er forbløffende i betragtning af, at manden hverken havde nogen tommelfinger eller pegefinger på højre hånd. Disse mistede han eftersigende, da han i 1919 forvekslede en bombe med en rekvisit, mens han lavede reklamefotos. Til gengæld blev Lloyd rigere på en god historie samt en særlig protesehandske, som skjuler skaden i hans film.
Da Lloyd opnåede kendisstatus, opdagede han, at han blev uigenkendelig for offentligheden blot ved at tage de berømte briller af – Briller, som i virkeligheden bare var et par solbriller uden linser.
Lloyds karakter blev den visuelle inspiration til Supermans klodsede alter ego, Clark Kent, da de første Superman-tegneserieillustrationer blev skitseret i 1938.
Du kan HER se Frametreks 10 bud på de bedste film, som Harold Lloyd medvirkede i.
Bemærk at en enkelt anbefaling strækker sig længere frem end dette filmhistoriske årti.
Her er links til visning af hele 9 film, som du kan se fra 1920’erne.
Hold på hat og briller og gør dig klar til en skøn og sprælsk omgang slapstick-komedie:
GØG & GOKKE-KLASSIKER MED INTRODUKTION AF ULRICH BREUNING
Cinematekets traditionsrige Gøg & Gokke Galla er flyttet fra januar til juni. Som trøst præsenterer vi her mesterværket ’Big Business’/‘En stor forretning’ (1929) - introduceret af Ulrich Breuning, forfatter, filmkonsulent og formand for Gøg & Gokke- selskabet ’Tit for Tat’.
Den verdensberømte duo, der havde deres storhedstid i 1920’erne, optræder i ’Big Business’ iklædt vinterfrakker som juletræs-sælgere i det solrige Californien. Efter et par uheldige forsøg på at afsætte træer ved dørsalg ringer Gøg og Gokke på hos Jimmy Finlayson (der som ingen anden kunne give Laurel og Hardy iltert og morsomt modspil). Herefter starter masseødelæggelserne. ’Big Business’ er et eksempel på, hvordan en lille snebold i Gøg og Gokkes univers hurtigt kan udvikle sig til en stor lavine.
Ulrich kalder ’Big Business’ for ”måske verdens bedste film”.
Se introduktionen lige her:
Se filmen bagefter HER.
KOMEDIENS KUNST: MERE BUSTER KEATON
Få HER et filmteknisk og knivskarpt overblik over, hvorfor Buster Keaton er en af grundlæggerne af den visuelle komedie, som vi stadig lærer af i dag. Hans kunsteriske tankegang går bl.a. igen hos toneangivende instruktører som Edgar Wright, Wes Anderson eller Chuck Jones og hos det nulevende og kinesiske svar på Buster Keaton; Jackie Chan.
“For Keaton there was only one way to convince the audience that what they were seeing was real. He had to actually do it. Without cutting. He was so strict about this, that he once said: Either we get this in one shot - or we throughout the gag - And that-s why he remains vital nearly a hundred years later . Not just for his skills, but for his integrity.”
Se her The The Blacksmith (1922), hvor Keaton arbejder i smedjen, men har større hang til at stege æg og bacon end jern. En overspringshandling, der er knap så populær hos arbejdsgiveren – den enorme smed, men fuldstændig tilladt på en weekend-morgen.
God weekend!
SKAL DER VÆRE LYD I FILM?
1920'ernes filmhistorie er kendt som overgangen mellem stumfilm og lydens indtog i filmhistorien. Den vigtigste film, der markerede skiftet var Alan Croslands 'The Jazz Singer' fra 1927 med Al Jolson i hovedrollen.
Det var ikke engang ment til at være en talefilm! Oprindeligt skulle Jolson blot synge i enkelte scener, men Jolson improviserede lidt tale og skabte dermed historie med "Wait a minute, wait a minute. You ain't heard nothing yet!".
Overgangen til lyd skulle dog vise sig at være fyldt med børnesygdomme. I 'The Jazz Singer' kan man eksempelvis høre besværet med at opfange lyd i mor/søn-scenerne fra mikrofonerne, der var placeret i potteplanter rundt omkring studiet. 'Singin' in the Rain' fra 1952 har hylemorsomme scener om problemet.
Lyden markerede også et skifte indenfor de store filmselskaber. Warner Brothers satsede hele butikken på 'The Jazz Singer' og lydens popularitet med deres Vitaphone-system. Paramount og MGM troede ikke, at publikum gad talefilm og de store firmaer fik efterfølgende selskab af Warner Brothers på toppen af rangstigen.
Hele filmbranchen havde problemer med overgangen til lyd. Biografer skulle skifte udstyr, musikere skulle hyres til akkompagnementer, produktionen af film måtte ændres og flere skuespillere havde det svært med overgangen, da de udenlandske skuespillere ikke kunne ryste deres accenter af.
Eksport var heller ikke let, da mellemtekster ikke længere kunne indsættes fra land til land. Filmselskaberne måtte standardisere hele maskineriet for at få systemet til at hænge sammen, hvilket blev en kostelig affære og i høj grad ændrede magtforholdet i Hollywood.
Filmhistorien var dog ændret for altid. Folk var vilde med talefilm og stumfilmen led sit endeligt. I de nedenstående klip kan du dykke ned i lydens tidlige historie og et par klip om problematikkerne ved at filme med lyd i selskab med Gene Kelly.
Klip fra 'Singin' in the Rain':
Hvis du er mere interesseret, kan du se afsnit 13 af den dokumentariske tv-serie 'Hollywood' fra 1980 af Kevin Brownlow og David Gill, som fokuserer på lydens indtog og enden på stumfilmen HER.
DEN FØRSTE BRITISKE ”TALKIE”
I 1927 blev Alan Croslands ’The Jazz Singer’ den første film med indspillet dialog. Denne nye lydteknologi blev hurtigt standarden i industrien, og ændrede hvordan film blev produceret og distribueret.
Trods en masse problematikker med lydens indtog, var folk vilde med talefilm. Dens succes spredte sig i resten af verden, og i 1929 udkom den første britiske talefilm, ’Blackmail’, som var instrueret af ”The Master of Suspense”, Alfred Hitchcock. Hitchcock havde produceret 9 stumfilm inden Blackmail, dog er denne film en af hans vigtigste film – og et af industriens vigtigste, på grund af dens innovative brug af lyd og filmens unikke visuelle design.
Du kan HER læse om fundet af en af de første Hitchcock værker, som ellers syntes tabte for offentligheden. Hitchcock var kun 24 år, da han skrev manuskriptet til “The White Shadow” (1924), som til stor glæde for hårdkogte Hitchcock-fans og andre filmentusiaster er blevet genopdaget af The New Zealand Film Archive og NFPF, og som afslører en mester undervejs.
CARL TH. DREYER OG EN MILEPÆL I FILMHISTORIEN
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død (1928) er historien om en religiøs helgeninde, der ofrer livet for sin tro, og som bliver en brik i et storpolitisk spil.
Carl Th. Dreyer websitet, som er udsprunget af Filminstituttets store ønske om at tilgængeliggøre den unikke Carl Th. Dreyer samling, giver en guldgrube af alt, der er værd at vide om Dreyers mesterværk lige fra billeder af det originale manuskript (på fransk) til et interview med Dreyer selv om filmens tilblivelse. Bliv klogere HER.
Se desuden et væld af interessante billeder af filmplakater gennem tiden og fotos fra settet. Eller stills, frames og framegrabs samt tegninger og dekorationsmodeller med miniature udgaver af det filmiske fæstningensværk:
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død kan ses på Filmstriben
Og har du mod på at dykke ned i Dreyers bugnende bagkatalog, er der nok at tage fat i på Carl Th. Dreyer-websitet.
Lige fra Dreyers arkiv med originalmanuskripter, arbejdspapirer, fotos, researchmateriale, avisudklip, bogsamling samt mere end 4000 breve. – Se arkivet HER.
Til galleriet med klip fra Dreyers spillefilm, alle kortfilm i fuld længde, film om Dreyer samt interviews m.m. samt æstetiske fotos og filmplakater fra Dreyer samlinge. Se galleriet HER.
Du kan HER også læse om Dreyers gamle skrivebord, der for Dreyer-connaisseuren, Daniel Bødker Sørensen, som satte sig for at udgrave skrivebordet fra den svenske idyl, svarer til Solvognen.
Rigtig god opdagelse!
SHERLOCK HOLMES OG 'THE HOUND OF THE BASKERVILLES'
Lektor og Sherlock Holmes-ekspert Palle Schantz Lauridsen fortæller her om Arthur Conan Doyles’ berømte Sherlock Holmes-fortælling ‘The Hound of the Baskervilles’ – og filmatiseringerne af værket.
Foredraget fokuserer på Arthur Conan Doyle, romanen og Sherlock Holmes-romanuniverset samt den (førhen forsvundne!) tyske filmversion ’Baskervilles Hund’ fra 1929, som selveste Arthur Conan Doyle i sin tid endda var i biografen og se i København.
Se foredraget HER.
DEN FØRSTE OSCAR-UDDELING
Den 16. maj 1929 uddelte Academy of Motion Picture Arts and Sciences de første filmpriser på Roosevelt Hotel I Hollywood. Uddelingen var meget anderledes, end vi kender den i dag. Der var ingen kameraer, radioer eller mikrofoner tilstede. Deltagerlisten bestod af ca. 250 mennesker, og der blev kun holdt én tale.
Akademiet blev organiseret i maj 1927 som en nonprofitorganisation dedikeret til at fremme og forbedre filmindustrien. Et af de store revolutionerende teknikker der udkom i slutningen af 20’erne var, at lyd blev anvendt i film. Warner Brothers film ’The Jazz Singer’, som var den første ”talkie”, fik dog ikke tilladelse til at deltage i kampløbet om bedste film.
Akademiet besluttede, at det ville være uretfærdigt at lade en talefilm konkurrere med stumfilm. Derfor blev den første officielle ’bedste film’ pris tildelt ’Wings’ fra 1927 instrueret af William Wellman. Wings var oppe mod ’The Racket’ (1928) og ’7th Heaven’ (1927).
Se klips fra nogle af vinderfilmene samt få flere facts om den første Academy Awards HER.
Dette er en del af Cinematekets alternative online filmhistorie.
Læs mere om konceptet HER