Mesterinstruktør på besøg, rundt om verdenskendt performancekunstner, tæt på en døvblind ligestillingsforkæmper …

SÆRARRANGEMENTER. I de kommende dage har Cinemateket en række spændende særarrangementer på plakaten. Der er noget for en hver smag – fra besøg af den poetiske iranske attentatmand og billedstormer Mohsen Makmalbaf til præsentation af performancekunstneren Marina Abramovic.

Mohsen Makmalbaf – besøger Cinemateket

Iranske Mohsen Makhmalbaf gæster Cinemateket 7.-9. januar. Oplev en række af den visionære filmmagers værker – bl.a. ’Gabbeh’, ’Rejsen til Kandahar’, ’Sex & Philosophy’ og ’A Moment of Innocence’. Efter flere af filmvisningerne er der Q&A med Makhmalbaf.


Torsdag den 7.-lørdag den 9. januar.

Dreyers ’Ordet’ – med oplæg af Peter Schepelern

Den 9. januar ruller Filmuniversitetet ind i det nye år med visning af Carl Th. Dreyers klassiker 'Ordet', en film om tro, vane og dobbeltmoral. Filmen introduceres af lektor Peter Schepelern.

Lørdag den 9. januar kl. 15.30.

'Hellen Kellers Triumf' - tæt på en døvblind pioner

Få historien om den døvblinde ligestillingsforkæmper Hellen Keller den 9. januar, når Cinemateket viser Arthur Penns biografiske filmatisering om hende. Filmen indledes af Gerner Jacobsen fra Lions Club og efter filmvisningen bydes der på et glas vin.

Lørdag den 9. januar kl. 16.30.

Kunstklubben – rundt om Marina Abramovic

Den 12. januar viser Cinemateket dokumentaren 'The Artist is Present' om performancekunstneren Marina Abramovic, som arbejder med identitet, og skubber til grænser ved at bruge sin krop som værktøj. Arrangementet introduceres af kunsthistoriker Camilla Jalving.

Tirsdag den 12. januar kl. 18.45.

Soirée Femmes - Carmen Maura, tapasmenu og film

Soirée Femmes-biffen retter den 13. januar kompasset mod Spanien og viser 'Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud' med Pedro Almodóvars spanske muse Carmen Maura i en af de bærende roller.

Til arrangementet serveres der cocktails, tapas og dessert i restaurant SULT kl. 17.00. Filmen begynder kl.18.00. I forbindelse med visningen fortæller DRs Karen Widding og Lene Johansen om Carmen Maura og viser deres dokumentarportræt af hende som forfilm.

Onsdag den 13. januar kl. 17.00.

Tid: 7. januar - 9. januar.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Billetbestilling: Cinemateket.dk og Tlf. +45 3374 3400