Casual
'En jeg ser' er en sanselig kortfilm om intimitet og monogami i uforpligtende forhold. To hovedpersoner deler spændingen ved at kigge ind i en…
Casual
'En jeg ser' er en sanselig kortfilm om intimitet og monogami i uforpligtende forhold. To hovedpersoner deler spændingen ved at kigge ind i en fremmeds private liv og stilles over for spørgsmålet: Hvad er mest sårbart at dele – seksuelle ønsker eller romantiske drømme? 9 min.
Instruktør: Kauli Green
Danmark, 2025
Dansk tale / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
Yasmin
Yasmin og Karoline mødes på deres første date. Stemningen er god, indtil Karoline kommer med bemærkninger, der afslører skjult racisme og kulturel uvidenhed. Tensionen stiger, og Yasmin, en kvinde med anden kulturel baggrund, konfronterer de sår, mikroaggressioner kan efterlade. 8 min.
Instruktør: Shabnam Alimardani Shafigh
Danmark, 2024
Dansk tale / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
U Got to Live a Little liksom
Under et panikanfald ringer Lea til sin bedste ven. Selvom de bor langt fra hinanden, giver deres bånd trøst og klarhed. Da angsten letter, genfinder de latteren – selv i mørket. Et nænsomt portræt af venskab, sårbarhed og følelsesmæssig styrke. 14 min.
Instruktør: Hedvig Orback
Sverige, 2024
Svensk tale / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
Adult Child
Med humor og sårbarhed udforsker instruktøren maskulin kønsidentitet og forsøger at genoprette kontakten til sin fjerne far. Gennem jakkesæt og traditionelle mandlige roller åbnes et følelsesmæssigt rum for genforbindelse. En personlig film om identitet, nærhed og heling. 24 min.
Instruktør: Hugo Francker
Danmark, Norge, 2024
Dansk tale / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
The World Stood Still
Den unge transkvinde Myrsky er flygtet fra sine transfobiske forældre og bor hos sin bedstefar Tapio. Mens skole og familieproblemer tynger, begynder hun at tvivle på sig selv. Måske kan der alligevel findes et nyt liv i den by, hun troede var forgiftet? 15 min.
Instruktør: Elise Celestia
Finland, 2024
Finsk dialog / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
BEARD
Den midaldrende præst Late Mäntylä finder autenticitet i et skæg, som afspejler deres indre jeg. Med hjælp fra makeupartist Kata Launonen lærer Late at skabe det. En stille eftermiddag i skønhedssalonen bliver kulminationen på en livslang rejse mod selvaccept. 15 min.
Instruktør: Kristiina Karsten
Finland, 2024
Finsk dialog / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
MASC4MASC
Rafael og hans venner dominerer en verden præget af maskulinitet og tilfældig sex. Et af hans møder fører til en intens, men kort affære med Alex. Da Alex senere er intim med en anden mand, må Rafael konfrontere sine egne begær og frygt – splittet mellem to verdener. 8 min.
Instruktør: Felix Augustin Greisinger
Sverige, 2024
Svensk tale / engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år
Original title: En Jeg Ser