Barry Lyndon

Stanley Kubrick, 1975
Stanley Kubricks storslåede mesterværk – baseret på William Makepeace Thackerays roman af samme navn – følger den unge spradebasse Barry Lyndon (Ryan O'Neal) i 1700-tallets England, hvor han efter…
Stanley Kubricks storslåede mesterværk – baseret på William Makepeace Thackerays roman af samme navn – følger den unge spradebasse Barry Lyndon (Ryan O'Neal) i 1700-tallets England, hvor han efter oplevelser rundt omkring i Europa gifter sig med en smuk og adelig enke, men tragisk og komisk sætter det hele over styr med sin ødsle levevis og dumdristige jagt på social opstigning.

Barry er Don Quixote og Huckleberry Finn i én person – en følsom laps uden selvkontrol og mål, som bliver kastet rundt i samfundsmaskinen.

Den monumentale periodefilm er udsøgt filmkunst fuld af perfekte dekorationer, flotte kostumer og eminent kameraarbejde. Alt synes at gå op i en højere enhed. Til indendørsoptagelserne brugte Kubrick kun naturligt lys og stearinlys – og soundtracket hører til blandt filmhistoriens mest omtalte: Händels sarabande bliver brugt som Barrys ledemotiv gennem filmen, mens Schuberts klavertrio fungerer som den romantiske og dødsdømte kærligheds ledsager.

Cast: Ryan O'Neal, Marisa Berenson, Patrick Magee
Director: Stanley Kubrick
Storbritannien, 1975
DCP 4K, 185 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

See more

Stanley Kubrick og Barry Lyndon / Folkeuniversitetet præsenterer

Oplev Kubricks 'Barry Lyndon' med 15 minutters introduktion (på dansk) ved lektor, dr.phil. Palle Schantz Lauridsen, Københavns Universitet.

Stanley Kubrick var en enestående filmskaber med en…
Oplev Kubricks 'Barry Lyndon' med 15 minutters introduktion (på dansk) ved lektor, dr.phil. Palle Schantz Lauridsen, Københavns Universitet.

Stanley Kubrick var en enestående filmskaber med en kompromisløs stil, dyb tematisk tyngde og en næsten mytisk perfektionisme.

I et længere forløb på Københavns Folkeuniversitet ser Palle Schantz Lauridsen nærmere på Kubricks antikrigsfilm som 'Ærens vej', 'Dr. Strangelove' og 'Full Metal Jacket', hans storladne historiske og litterære værker som 'Spartacus' og 'Barry Lyndon', og hans foruroligende blikke ind i fremtiden og det menneskelige sind i film som 'Rumrejsen år 2001', 'A Clockwork Orange' og 'Ondskabens hotel'.

Gennem fire undervisningsgange arbejder vi med instruktørens fortællestil, billedsprog, tematikker og hans uforglemmelige brug af musik. Kubricks film kræver noget af sit publikum – og belønner med lag på lag af betydning og skønhed.

Er du interesseret i hele dét forløb (bemærk, at de andre forelæsninger foregår uden for Cinemateket), så læs mere og køb billet her: https://www.fukbh.dk/program/film-musik-og-teater/stanley-kubrick
See more

Films in this series – Sommerhøjskole og filmhistorie!

04. Nov

Stanley Kubrick og Barry Lyndon / Folkeuniversitetet præsenterer

See all