The Canyons

Paul Schrader, 2013
’The Canyons’ er en skamløs mørk og eksplicit erotisk-psykologisk mareridtsrejse ind Los Angeles’ (film-)sjæl anno i dag. Filmen, der har manus af skandaleforfatteren Bret Easton Ellis og den…
’The Canyons’ er en skamløs mørk og eksplicit erotisk-psykologisk mareridtsrejse ind Los Angeles’ (film-)sjæl anno i dag. Filmen, der har manus af skandaleforfatteren Bret Easton Ellis og den tidligere barnestjerne Lindsay Lohan og voksenfilm-ikonet James Deen i centrum, er blevet udskammet som ”et hylende dårligt mash-up af sæbeopera-møder-soft-core-porno”, men storhyldes af andre for sit magiske spil og lydefri take på den kunstige virkelighed og spøgelsesagtige tilstand, der kendetegner filmbyernes filmby af i dag. Ganske uimodståelig, faktisk!

Cast: Lindsay Lohan, James Deen, Nolan Gerard Funk, Amanda Brooks
Director: Paul Schrader
USA, 2013
DCP, 100 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Thursday 19. May 19:00 Psych-Out!: Paul Schrader erotic double trouble
Psych-Out! diverterer denne aften med to erotiske thrillers, som aldrig før har rullet over Cinematekets lærreder. Begge af penneføreren og kultfilmmageren Paul Schrader.

Først får du Schraders…
Psych-Out! diverterer denne aften med to erotiske thrillers, som aldrig før har rullet over Cinematekets lærreder. Begge af penneføreren og kultfilmmageren Paul Schrader.

Først får du Schraders første virkelige claim to fame som instruktør, ’American Gigolo’ (med den elskelige danske titel ’Købt af kvinder’), hvor en gyldenbrun Don Juan-gigolo fra Los Angeles (Richard Gere) finansierer sine Armani-suits med cash fra det ældre kvindelige klientel. Han er en flersproget connaisseur og fører en ekstravagant livsstil i sus og sex-rus, indtil han en dag bliver anklaget for et mord, han ikke har begået. Maestro Giorgio Moroder mestrer lydsporet med hede 80’er-hits undervejs.

Vi følger op med en skamløs mørk og eksplicit erotisk-psykologisk mareridtsrejse ind L.A.’s (film-)sjæl 30 år senere. ’The Canyons’, der har manus af skandaleforfatteren Bret Easton Ellis og den tidligere barnestjerne Lyndsay Lohan og voksenfilm-ikonet James Deen i centrum, er blevet udskammet som ”et hylende dårligt mash-up af sæbeopera-møder-soft-core-porno”, men storhyldes af andre for sit magiske spil og lydefri take på den kunstige virkelighed og spøgelsesagtige tilstand, der kendetegner filmbyernes filmby af i dag.

Rejsegrammofonen snurrer som altid i pausen mellem de to film og øllet flyder til happy hour-pris.

Mads B. Mikkelsen, Ole Stranddorf og Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
See more

Films in this series – Events april-maj Se filmserien