The Chambermaid

Lila Avilés, 2018

Det lyder måske ikke umiddelbart fristende at tilbringe 102 minutter i hælene på en stuepige højt oppe i et luksushotel i Mexico City – og på intet tidspunkt uden for hotellet – men Lila Avilés’ hyperrealistiske prisvindende drama er en overvældende oplevelse for hele sanseapparatet og følelsesregistret.

Vi tager stuepigen Eves livsverden – der er lig med hendes arbejde – på os fra første scene: Håbet om at vinde lodtrækningen om en rød kjole, der er glemt på et værelse. Håbet om at avancere til en mere prestigiøs etage højere oppe. Den generte kvindes udfordringer ved at skulle sige sin mening på et internt kursus. Glæden ved at gøre arbejdet grundigt trods tidspresse, og dagdrømmeriet, når hun rydder op i de riges ejendele.

Den pludselige mulighed for at komme væk materialiserer sig, da en amerikansk turist vil ansætte hende som barnepige. Vi fornemmer på en telefonsamtale, at der er en mand og et barn – og pasningsproblemer – hjemme, men også, at det er så godt som underordnet.

En enkelt scene, hvor Eve stripper for en vinduespudser, rusker i tilskueren og minder os om, at vi er vidne til fiktion. Hvilket man let kunne glemme midt i alt det beskidte sengetøj. ”Et smukt udført karakterstudie,” skrev Far Out Magazine om denne prisvindende perle.


Appearances: Gabriela Cartol, Teresa Sánchez
Original title: La camarista
Director: Lila Avilés
Mexico, 2018
DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Dates

Films in this series – Latinamerikansk Festival

Current films in Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>