Chinatown

Roman Polanski, 1974
Privatdetektiven J. J. Gittes’ (Jack Nicholson) noget hjemmefuskede efterforskningsmetoder sættes på prøve, da han hyres af den rige Ida Sessions (Diane Ladd), hvis mand efter sigende har en affære…
Privatdetektiven J. J. Gittes’ (Jack Nicholson) noget hjemmefuskede efterforskningsmetoder sættes på prøve, da han hyres af den rige Ida Sessions (Diane Ladd), hvis mand efter sigende har en affære. Gittes ledes hurtigt ind i et uigennemskueligt spil med mord, begær og oceaner af hemmeligheder. ’Chinatown’ er absolut en film, der fænger fra begyndelsen. Det skyldes i høj grad en ubetalelig humor, der subtilt doseret ledsager det tågede og udfordrende opklaringsarbejde.

Cast: Jack Nicholson, Faye Dunaway, John Huston, Perry Lopez
Director: Roman Polanski
USA, 1974
DCP 4K, 130 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Saturday 26. February 16:00 ‘Chinatown’ med introduktion ved Peter Skovfoged Laursen
‘Chinatown’ med introduktion ved Peter Skovfoged Laursen

Event

Sunday 29. September 19:15 Klassikeren: Chinatown
Cinemateket har i hvert program repremiere på en filmhistorisk perle i ny digital kopi med danske tekster, som kan ses mere end de normale 1-3 gange. I juli-september præsenterer vi 4K-udgaven af…
Cinemateket har i hvert program repremiere på en filmhistorisk perle i ny digital kopi med danske tekster, som kan ses mere end de normale 1-3 gange. I juli-september præsenterer vi 4K-udgaven af Roman Polanskis ’Chinatown’ (1974) – filmen, der sendte Jack Nicholson til tops i Hollywood. Et begsort kriminaldrama med glimt i øjet – og en hyldest til den eviggrønne film noir-genre – som er at finde på mange filmelskeres top 10.

’Chinatown’ forholder sig stilsikkert til klassisk hårdkogt kriminallitteratur med Raymond Chandler og Dashiell Hammett i front samt hele film noir-traditionen – selvom den er i farver. Filmen udspiller sig i 1930’ernes Los Angeles, hvor kampen om byens vandforsyning sætter rammen for et drama om menneskelig og politisk korruption. Jack Nicholson brillerer som den arrogante privatdetektiv Jake Gittes, der bliver hyret til at skygge vandinspektøren Hollis Mulwray, men snart befinder sig midt i en langt mere kompliceret intrige end det simple utroskabsdrama, han troede, han skulle opklare.

Instruktørikonet John Huston leverer en af sine bedste skuespilpræstationer, ligesom Polanski selv har en lille cameo-rolle som modbydelig gangster. Titlen er en metafor for den snørklede og uoverskuelige intrige, Gittes farer vild i – akkurat som man må opgive at finde hoved og hale i den kinesiske del af Los Angeles. Eller som Gittes’ detektivkollega siger med de berømte afsluttende ord: ”Forget it, Jake, it’s Chinatown.”

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
See more

Event

Thursday 8. May 19:30 ‘Chinatown’ m. intro v. Bo Tao Michaëlis
Den 8. maj med intro ved krimiekspert Bo Tao Michaëlis.

Films in this series – Roman Polanski Se filmserien