Colossal Youth

Pedro Costa, 2006
Den lange, aldrende kapverdiske arbejder og immigrant Ventura vandrer. Mellem de smalle, mørke gader i sit gamle nabolag, Fontainhas, der nu næsten er revet totalt ned, og det nye kridhvide…
Den lange, aldrende kapverdiske arbejder og immigrant Ventura vandrer. Mellem de smalle, mørke gader i sit gamle nabolag, Fontainhas, der nu næsten er revet totalt ned, og det nye kridhvide boligkompleks, hvor han nu er blevet genhuset. Han besøger sine gamle naboer, som han alle betragter som sine børn, og leder dem som en arbejderklassens Moses til et nyt sted at bo. I baggrunden ligger hele tiden historien om hans kone, Clotilde, der har forladt ham, og i lommen bærer han et brev, som han ofte tager frem og læser højt for hende, selvom hun ikke er der.

I ‘Colossal Youth’ vandrer mange af de fortabte, desillusionerede sjæle, der også vandrede igennem Pedro Costas forudgående film, der også foregik i Fontainhas – det nabolag i Lissabon, som er blevet altdefinerende for Pedro Costas filmiske arbejde. Men nu, hvor kvarteret næsten er forsvundet, er dets beboere blevet spøgelser uden hjem og tilhørsforhold, der driver rundt et sted mellem fortid og nutid og forsøger at finde en tid og et sted, hvor de kan føle sig hjemme.

Cast: Alberto 'Lento' Barros, Isabel Cardoso, Vanda Duarte
Original title: Juventude em Marcha
Director: Pedro Costa
Portugal, 2006
DCP, 155 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Saturday 3. October 14:00 Maratonvisning: 'Colossal Youth' og 'Vitalina Varela' med introduktion
Den 3. oktober inviterer Cinemateket, Copenhagen Architecture Festival og Portugals Ambassade til en maratonvisning af Pedro Costas 'Colossal Youth' (2006) og 'Vitalina Varela' (2019).

NB: Vi har…
Den 3. oktober inviterer Cinemateket, Copenhagen Architecture Festival og Portugals Ambassade til en maratonvisning af Pedro Costas 'Colossal Youth' (2006) og 'Vitalina Varela' (2019).

NB: Vi har desværre måtte aflyse vores masterclass med Pedro Costa. Vi har sammen med Pedro Costa og Copenhagen Architecture Festival ventet til sidste øjeblik i håb om, at tingene kunne flaske sig, men med den nuværende corona-situation har det desværre ikke vist sig muligt. Pedro Costa er ærgerlig over ikke at kunne deltage i dette første retrospektiv i Danmark.

Vi præsenterer fortsat ’Colossal Youth’ og ’Vitalina Varela’. Programredaktør Oscar Pedersen introducerer kort filmene. Billetpris: 125/150 kr. CAFF-armbånd giver medlemsrabat. Varighed: 360 min. inkl. pause.

14:00 – 14:15: Introduktion ved programredaktør Oscar Pedersen
14:20 – 17:00: ’Colossal Youth’
17:00 – 18:00: Pause
18:00 – 20:05: ’Vitalina Varela’
See more

Event

Friday 12. December 19:00 ‘Colossal Youth’ m. samtale med Pedro Costa
Efter visningen af ‘Colossal Youth’ (2006) taler Tusind sole med Pedro Costa om hans arbejdsmetode og filmkunst. Samtalen varer ca. 45 minutter og foregår på engelsk.

Films in this series – Tusind skygger: Pedro Costa besøger Cinemateket Se filmserien