Grease

Randal Kleiser, 1978
I det sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og australske Sandy en sommerforelskelse. De slår op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder…
I det sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og australske Sandy en sommerforelskelse. De slår op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.

'Grease' er siden premieren i 1978 blevet et verdensomspændende fænomen. Den populære film – der for længst har opnået klassikerstatus – bygger på musicalen ’Grease’ af Jim Jacobs og Warren Casey med hits som ’You're The One That I Want’ og ’Summer Nights’. Travolta var allerede en superstar efter gennembruddet med ’Saturday Night Fever’ året før, mens Newton-John med ét blev tidens nye ansigt.

Cast: John Travolta, Olivia Newton-John, Stockard Channing, Jeff Conaway
Director: Randal Kleiser
USA, 1978
DCP 4K, 110 min.
Engelsk tale
Tilladt for alle

Læs mere

Event

Friday 14. August 17:30 Grease - sing-along - med burger
Så er det tid til at lufte festskørterne, læderjakkerne og solbrillerne. Stemmerne skal løftes i fællesskab, når vi stemmer i til de gamle, kendte sange fra en af de mest ikoniske musikfilm. Det har…
Så er det tid til at lufte festskørterne, læderjakkerne og solbrillerne. Stemmerne skal løftes i fællesskab, når vi stemmer i til de gamle, kendte sange fra en af de mest ikoniske musikfilm. Det har vi ventet på alt for længe. Vi gør det naturligvis med god afstand og på forsvarlig vis efter myndighedernes corona-anvisninger.

Vi har savnet jer, og vi glæder os til denne sing-along. I selskab med sing along-veteranen Johanna Fridell, som med kyndig hånd trygt fører os igennem aftenens fællessang, er der plads til brummere, sopraner, pippere, skønsangere og almindelige køkkensangere. Alle stemmer er velkomne. Også hvis du bare er med på en kigger.

Igen på grund af corona-anvisninger er vi henvist til ikke at synge højt og kraftigt, men passe på hinanden og holde lidt igen.

Vi tilbyder desuden mundbind ved indgangen, som vi anbefaler, at man benytter sig af.
Johanna vil varme os op med funfacts om filmen, inden vi ser den. Nyd John Travolta og Olivia Newton-John og hop i deres dansesko for en aften.

Det ellers planlagte photoshoot aflyses for at undgå for tæt kontakt.

Før ’Grease sing along’ byder SULT på en dejlig burger i restauranten, så alle er mætte og glade, inden vi starter.


Karina Olesen / Cinemateket
See more

Event

Saturday 12. November 18:45 Sing-along: ’Grease’
‘Grease’ er klassikeren, som man aldrig får nok af at synge med på. Kom i Pink Lady kostume, læderjakke eller Rockabilly kjole. Føler du dig bedst tilpas i normalt tøj, så er det sådan, du dukker op…
‘Grease’ er klassikeren, som man aldrig får nok af at synge med på. Kom i Pink Lady kostume, læderjakke eller Rockabilly kjole. Føler du dig bedst tilpas i normalt tøj, så er det sådan, du dukker op.

Sing-along-veteranen Johanna Fridell holder oplæg før filmene med sjove facts. Hun vil med vanlig sans for sang og fagter guide os under hele filmen. Hver fugl synger med sit næb, og der er plads til både brummere og sanglærker. Også til de fugle, der helst bare vil se på. Der er sing-along-tekster på filmen.

Som en hyldest til Olivia Newton John, der gik bort 8. august i år, arrangerer Cinemateket en sing-along på den ikoniske film ‘Grease’, som var med til at skabe Olivia Newton John et navn på den filmiske stjernehimmel. Ikke mindst på grund af hende selv i samspil med John Travolta. Dette møde lagde grund til et livslangt venskab mellem de to.

Sammen vil vi stemme i til de kendte sange fra filmen under ledelse af Johanna Fridell. som med kyndig hånd trygt fører os igennem aftenens fællessang. Her er der plads til brummere, sopraner, pippere, skønsangere og almindelige køkkensangere. Alle stemmer er velkomne. Johanna vil varme os op med moves og funfacts om filmen, inden vi ser den. Nyd John Travolta og Olivia Newton John og hop i deres dansesko for en aften.
See more

Event

Friday 6. September 20:00 ‘Grease’ sing-along
Så er det atter tid til at lufte festskørterne, læderjakkerne og solbrillerne. Stemmerne skal løftes i fællesskab, når vi stemmer i til de gamle kendte sange fra en af de mest ikoniske musikfilm. Vi…
Så er det atter tid til at lufte festskørterne, læderjakkerne og solbrillerne. Stemmerne skal løftes i fællesskab, når vi stemmer i til de gamle kendte sange fra en af de mest ikoniske musikfilm. Vi glæder os til at holde den her fest igen. I selskab med sing along veteranen Johanna Fridell, som med kyndig hånd trygt fører os igennem aftenens fællessang, er der plads til brummere, sopraner, pippere, skønsangere, garage -og værkstedssangere, og almindelige køkkensangere. Alle stemmer er velkomne. Også hvis du bare er med på en kigger. Johanna vil varme os op med photoshoot, moves og funfacts om filmen, inden vi ser den. Nyd John Travolta og Olivia Newton John og hop i deres dansesko for en aften.

Baren vil være åben fra kl. 18:30 og igen efter filmen.
See more

Event

Friday 21. February 20:00 ‘Grease’ – sing-along
I februar er det atter tid til at lufte festskørterne, læderjakkerne og solbrillerne og synge med på ‘Grease’. Johanna Fridell vil med kyndig hånd trygt føre os igennem aftenens fællessang, og der er…
I februar er det atter tid til at lufte festskørterne, læderjakkerne og solbrillerne og synge med på ‘Grease’. Johanna Fridell vil med kyndig hånd trygt føre os igennem aftenens fællessang, og der er plads til både brummere, sopraner, pippere, skønsangere, garage -og værkstedssangere og almindelige køkkensangere. Der er sing-along tekster på filmen. Der bliver photo shoot før filmen.

SULT serverer temabuffet til speciel greasy pris (335,- inkl. drikkevarer og milk shake) til Grease-gæster inden filmen. Book bord til buffet på sult.dk / book bord / Grease-buffet.

Inden det går løs, synes vi, at du skal starte din aften hos os på Sult! Vi serverer Grease-buffet inklusiv drikkevarer og naturligvis milkshake til en skarp og greasy pris!

Start din aften på Sult kl.18.00 til en aftenbuffet der bugner af sprøde salater og retter som rødbede carpaccio, ølbraiserede svinekæber, citronfromage, et udvalg af oste og meget mere.

Billetprisen er 335kr pr person inkl. drikkevarer og milkshake. Det er et krav, at der kan fremvises en gyldig biografbillet til Grease sing-along-eventet for at få denne pris.

Billetter til sing-along-event købes separat hos Cinemateket og er IKKE en del af Grease-menuen. Der gives ikke medlemsrabat i SULT ved særarrangementer som dette.

Karina de Freitas Olesen, programmedarbejder / Cinemateket
See more

Films in this series – Events januar-marts Se filmserien