I Don't Want to Sleep Alone

Tsai Ming-liang, 2006

Surrealistiske, oversvømmede byggeprojekter, klasseskel, homoerotik og fattigdom. De malaysiske myndigheder var ikke oven ud begejstrede for Tsai Ming-liangs skildring af Kuala Lumpur og forbød faktisk filmen, indtil den blev klippet lidt til.

Instruktørens faste skuespiller Lee Kang-sheng indtager her hele to uheldige roller, som der krydsklippes imellem. En hjerneskadet mand er lammet fra halsen og nedefter; han behandles med foragt af sin mor, men med ømhed af familiens hushjælp. Andetsteds i byen bliver en ung taiwaneser gennembanket, men reddes bort af bl.a. en immigrantarbejder fra Bangladesh, der bor i en ruin af et forladt hus. Snart deler de to madras – madrassen har en helt særlig rolle i filmen – og da han kommer til hægterne, begynder et atypisk erotisk trekantsdrama.

”Tsai Ming-liangs nøje komponerede parabler over længsel og adskillelse er vægtige, komiske og skarpe,” skrev A. O. Scott i The New York Times.


Appearances: Norman Atun, Norman Bin Atun, Shiang-chyi Chen, Pearlly Chua
Original title: Hei Yan Quan
Director: Tsai Ming-liang
Taiwan, 2006
35mm, 115 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Dates

Films in this series – Tsai Ming-liang