’The Island of Dr. Moreau’ er science fiction-gyser fra 1996, baseret på romanen fra 1896 af H. G. Wells. Dr. Moreau bruger videnskab til at forvandle livsformer fra dyreriget til hybrider, dvs. menneskelignende udyr. De går naturligvis amok og truer til sidst ikke kun Moreaus eksotisk beliggende ø-laboratorium, men i sidste ende hele menneskeheden.
Det er en af de berømte ‘forbandende’ film, der blev ramt af alt fra tornadoer til egoer af samme kaliber. Bruce Willis blev skilt og sprang fra en hovedrolle kort inden optagelserne, Val Kilmer blev det undervejs og sprang næsten fra også, og Marlon Brando mistede sin datter og gik i isolation under produktionen. Da han kom tilbage, nægtede han at lære replikkerne, så instruktøren John Frankenheimer (som selv blev hentet en halv uge efter optagelserne startede til erstatning for den uregerlige Richard Stanley) måtte styre ham per headset. Endnu andre sagde op på grund af manuskript-omskrivninger.
Meget af det fornemmes, når man ser filmen, der flakker i tonefald og intensitet. Men den har en kult-kvalitet og trodsig no fucks given-attitude, som gennemvæder de rodede relikskifter og gør filmen til noget sært ophøjet og nærmest tragikomisk smukt.
Ron Perlman spiller – man havde nær sagt naturligvis, når man har set ham med horn i ’Hellboy’ – den såkaldte ’Sayer of the Law’, en blind gede-hybrid, som er præstefiguren blandt øens væsener.
Appearances: Marlon Brando, Val Kilmer, David Thewlis, Fairuza Balk
Director: John Frankenheimer
USA, 1996
Blu-Ray, 100 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år