Jules og Jim

François Truffaut, 1962
François Truffauts 'Jules & Jim' er et poetisk og hjerteskærende portræt af venskab, kærlighed og livets uberegnelige strøm. Filmen følger de to intellektuelle venner, Jules og Jim, før, under og…
François Truffauts 'Jules & Jim' er et poetisk og hjerteskærende portræt af venskab, kærlighed og livets uberegnelige strøm. Filmen følger de to intellektuelle venner, Jules og Jim, før, under og efter Første Verdenskrig – og deres fælles fascination af den gådefulde og livsglade kvinde Catherine.

Med sin frie kameraføring, hurtige klipning og voice-over fortæller Truffaut historien med lethed og melankoli. Filmen bryder med klassisk dramaturgi og lader karakterernes følelser og stemninger styre rytmen. Jeanne Moreau er uforglemmelig som Catherine – en kvinde, der hverken vil ejes eller forstås, men som alligevel bliver centrum i de to mænds liv.

'Jules & Jim' er en ægte filmklassiker. Den viste, at film kunne være personlig og legende uden at miste følelsesmæssig dybde. Den blev et referencepunkt både inden for den franske nybølge og for instruktører over hele verden – fra amerikansk independentfilm til danske auteurfilm.

Dens æstetik og tematik lever videre i utallige kærlighedsdramaer og trekantsfortællinger.

Cast: Jeanne Moreau, Oskar Werner, Henri serre, Vanna Urbino
Original title: Jules et Jim
Director: François Truffaut
Frankrig, 1962
DCP, 105 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Saturday 20. June 16:15 Filmuniversitetet: 'Jules og Jim' med introduktion af Peter Schepelern
Lektor emeritus Peter Schepelern præsenterer Truffauts berømte nybølgefilm. Introduktionen varer 30 min.

Event

Tuesday 26. August 09:15 Fransk nybølge + Jules og Jim / foredrag og film
Velkommen til en højskoledag - eller en hel højskoleuge - arrangeret i tæt samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.

Hver formiddag byder på en illustreret forelæsning ved en ekspert, og om…
Velkommen til en højskoledag - eller en hel højskoleuge - arrangeret i tæt samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.

Hver formiddag byder på en illustreret forelæsning ved en ekspert, og om eftermiddagen ser vi en filmperle, der sætter billeder på dagens tema.

Du kan deltage hele ugen inkl. croissanter, kaffe og frokost at tage med fx på Filmtaget – så er prisen i alt 2.400 kr. (inkl. fortæring). Den køber du her: fukbh.dk/program/film-musik-og-teater/sommerhojskole-fem-af-de-store-fra-filmhistorien

Eller du kan købe billet til en enkelt dag uden forplejning for kun 140 kr. (110 kr. for medlemmer) - for det får du en to timers forelæsning og en filmklassiker - med indlagte pauser.

PROGRAM TIRSDAG

9.00-9.15: Croissant og kaffe*
9.15-12.00: Fransk nybølge ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen
12.00-13.00: Frokost*
13.00: Filmvisning: Francois Truffauts Jules & Jim (1962)

*) For gæster med ugebillet inkl. forplejning - se bestillingslink ovenfor.
See more

Films in this series – Sommerhøjskole og filmhistorie! Se filmserien