Som en barsk dokumentarisk pendant til Richard Linklaters ’Boyhood’ har to filmfolk fulgt den afghanske Hazara-dreng Mir gennem 20 år!
Den britiske dokumentarist Phil Grabsky og hans afghanske kollega Shoaib Sharifi begyndte at at filme Mir Hussein i en alder af syv år kort efter 9/11, og de er ikke stoppet. De har allerede lavet to tidligere film – ’The Boy Who Plays on the Buddhas of Bamiyan’ (2004) og ’The Boy Mir: Ten Years in Afghanistan’ (2011). Men med avisen The Guardians ord:
”Denne tredje film giver os det komplette billede: Mir trukket med af tidens strøm fra drengetiden indtil han som voksen er gift og har tre børn i Kabul.”
Historien begynder i 2002. Amerikanske tropper er landet i Afghanistan. Syv-årige Mir bor med sin familie i en hule i Bamiyan, efter at de er flygtet fra deres landsby. De er ludfattige, men lille Mir griner uskyldsrent, mens jagerfly brøler over hovedet på ham. "Vi troede, at amerikanerne ville genopbygge vores land," erindrer Mir i filmens voice-over. Der er ikke spor af bitterhed.
Han er lidt ældre i 2004, vendt tilbage i sin hjemby – og går i skole. Mir siger, at han vil være præsident eller skoleleder, når han bliver stor. Men så bliver hans far syg, så han må arbejde – bl.a. i en livsfarlig kulmine. Han virker ressourcestærk og optimistisk.
"Jeg har aldrig oplevet et lykkeligt liv. På grund af krigen og Taleban," siger Mir i 2020. Nu bor han med kone og børn i Kabul. Han er uddannet som nyhedskameramand, men som så mange andre afskediget under lockdown. Næsten barmhjertigt slutter filmen før den krise, der har opslugt landet efter tilbagetrækningen af ??tropper og Talebans genovertagelse af kontrollen.
Appearances: Lyse Doucet, Robert Gates, Tony Blair
Director: Phil Grabsky, Shoaib Sharifi
Storbritannien, 2021
DCP, 92 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år