Den unge pianist Dagmar Brink begår selvmord i sin lejlighed i Stockholm og efterlader alle sine ejendele til sine naboer. Forvirrede og nysgerrige undersøger de årsagerne til Dagmars ulykke. Idet de…
Den unge pianist Dagmar Brink begår selvmord i sin lejlighed i Stockholm og efterlader alle sine ejendele til sine naboer. Forvirrede og nysgerrige undersøger de årsagerne til Dagmars ulykke. Idet de besøger hendes venner, bekendte og tidligere kærester, udfolder hendes livshistorie sig. Hasse Ekmans mesterligt iscenesatte film, hvis tema om forbudt begær stadig bevæger publikum i dag, betragtes af mange som hans bedste. Filmens gådefulde detektivhistorie kan minde om ’Citizen Kane’, og selv om Ekman ikke så er teknisk innovativ som Welles, anvender han teknikker fra 1940'ernes amerikanske film noir: markante vinkler, dybdefokus, lange optagelser og dramatisk belysning. Ekman, der instruerede over 40 film i perioden fra 1940 til 1965, var en af Sveriges fineste filmskabere. I modsætning til samtidige som Ingmar Bergman opnåede han dog aldrig betydelig anerkendelse uden for Sverige.
Cast: Eva Henning, Ulf Palme, Birgit Tengroth, Anders Ek
Original title: Flicka och hyacinter
Director: Hasse Ekman
Sverige, 1950
35mm, 88 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år