Suzume

Makoto Shinkai, 2022
Den unge Suzume kommer ved et uheld til at åbne en dør til en anden dimension og slippe en drilsk gud fri – i form af en talende kat! Snart må hun på en større rejse gennem Japan for at fange katten…
Den unge Suzume kommer ved et uheld til at åbne en dør til en anden dimension og slippe en drilsk gud fri – i form af en talende kat! Snart må hun på en større rejse gennem Japan for at fange katten og redde sin kæreste.

På rejsen ledsages hun af en ung mand, som er blevet forvandlet til en stol. Så er der dømt eventyr! Soundvenue skrev: "...blæser dig bagover, samler dig op og sender dig tilbage til barndommens følelse af, at alting kan lade sig gøre."

Makoto Shinkai, kendt for bl.a. ’Your Name’, er blevet kaldt japanske Hayao Miyazakis arvtager, og det er nemt at se hvorfor. ’Suzume’ er smuk, magisk og fortryllende, men takler alligevel virkelighedsnære problematikker og følelser.

Anbefales fra 11 år (med danske undertekster).

Cast: Nanoka Hara, Hokuto Matsumura, Eri Fukatsu, Shôta Sometani (stemmer)
Director: Makoto Shinkai
Japan, 2022
DCP, 122 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år

Læs mere

Event

Sunday 30. March 12:30 ‘Suzume’ / Cinematekets Filmklub 11-15 år
Filmen vises som del af Cinematekets Filmklub for de 11-15 årige, og der er frit valg af sæde i salen.

Det er ikke et krav, at man ligger i aldersgruppen – det er blot en anbefaling. Vil man have…
Filmen vises som del af Cinematekets Filmklub for de 11-15 årige, og der er frit valg af sæde i salen.

Det er ikke et krav, at man ligger i aldersgruppen – det er blot en anbefaling. Vil man have forældre, bedsteforældre eller andre med, må de også gerne købe sæsonkort (35 kr. per film – køb på linket nedenfor) eller billetter i løssalg (50 kr.).

Der er filmklub-lounge 30 min. før filmen i Asta Bar - med gratis saftevand, billig slik og hyggelige aktiviteter. Uanset alder, så tager filmklubbens team varmt imod.

Vi synes, at en filmklub skal handle om mere end ’bare’ hygge og film. Det skal være mindeværdigt og udviklende. Det er i filmklubben, man kan møde verden, andre måder at se og gøre ting på.

Læs mere og se programmet for begge vores filmklubber på www.dfi.dk/filmklub
See more

Films in this series – Anime Se filmserien