Uskyldens år

Martin Scorsese, 1993
Martin Scorseses storslåede historiske drama er en filmatisering af Edith Whartons prisvindende roman af samme navn. Den tegner et portræt af den unge velhavende advokat Newland Archer (Daniel Day…
Martin Scorseses storslåede historiske drama er en filmatisering af Edith Whartons prisvindende roman af samme navn. Den tegner et portræt af den unge velhavende advokat Newland Archer (Daniel Day-Lewis), der er fanget mellem to kvinder og to verdener. Baggrunden er det bedre borgerskab i 1870’ernes New York – en verden præget af sociale ceremonier og ødsel overdådighed, men også af forstillelse og rigide normer, der dækker over en social brutalitet. Newland er forlovet med den unge smukke og yderst korrekte May Welland (Winona Ryder), men forelsker sig i Mays kusine (Michelle Pfeiffer), der er lidenskabelig og selvstændig. En film fuld af skønhed og smertende længsel – filmet i det New York, som Scorsese kender så godt.

Cast: Daniel Day-Lewis, Michelle Pfeiffer, Winona Ryder
Original title: The Age of Innocence
Director: Martin Scorsese
USA, 1993
DCP 4K, 138 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Wednesday 1. November 19:15 Weekendavisen og Cinemateket præsenterer: Min yndlingsfilm
Mange har lige præcis dén yndlingsfilm, som de altid vender tilbage til. Den film, der åbenbarer verden og forklarer alt. Weekendavisens skribenter præsenterer i 2023 de film, de elsker mest, og…
Mange har lige præcis dén yndlingsfilm, som de altid vender tilbage til. Den film, der åbenbarer verden og forklarer alt. Weekendavisens skribenter præsenterer i 2023 de film, de elsker mest, og fortæller hvorfor.

I det fjerde arrangement introducerer Synne Rifbjerg og Emma Rosenzweig ‘Uskyldens år’ og begrunder deres valg således: "Det er et af de lykkeligste møder mellem film og litteratur, man kan drømme om, når Martin Scorsese lader Edith Whartons mesterlige roman fra 1920, ‘Uskyldens år’, der foregår i New York i 1870’erne og handler om sammenstødet mellem pligt og lidenskab, folde sig ud på lærredet. Resultatet er en sand extravaganza! Det er første gang, Scorsese ikke bruger vold udtrykt gennem slåskamp og våben, men subtilt ved hjælp af undertrykkelse og stilhed. Det er overklassens benhårde sociale kontrol, der forhindrer kærligheden i at sejre, men sjældent set i en mere sensuel og overdådig indpakning. Spækket med poesi og emotionel nerve, en af Scorseses bedste."

Synne Rifbjerg og Emma Rosenzweig, kulturjournalister / Weekendavisen

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket
See more

Event

Wednesday 11. September 17:00 Film, tapas & cocktails: Uskyldens år
Der er menu og cocktails i restaurant SULT kl. 17.00 fulgt af film kl. 18.00.

Menu:


COCKTAIL: Manhattan

LILLE ANRETNING: Græskarsuppe med ingefær og kanel, fiskeballotine med savoykål og…
Der er menu og cocktails i restaurant SULT kl. 17.00 fulgt af film kl. 18.00.

Menu:


COCKTAIL: Manhattan

LILLE ANRETNING: Græskarsuppe med ingefær og kanel, fiskeballotine med savoykål og persille, bagte beder med østersvinaigrette

DESSERT: Trifli med portvinsmarinerede svesker



Pris inkl. servering: 245 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 4. september. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.
See more

Films in this series – Film, tapas & cocktails Se filmserien