What We Left Unfinished

Mariam Ghani, 2019
Afghanistans filmhistorie er fuld af huller, ikke mindst på grund af Talibans klapjagt på levende billeder. Filmhistoriker Mariam Ghani begyndte i 2011 at digitalisere Afghanistans overlevende…
Afghanistans filmhistorie er fuld af huller, ikke mindst på grund af Talibans klapjagt på levende billeder. Filmhistoriker Mariam Ghani begyndte i 2011 at digitalisere Afghanistans overlevende filmskatte – og fik en overraskelse. For hun fandt også bidder af fem film fra 1978 til 1991, der aldrig nåede at få premiere, fordi de ikke passede til de ideologiske og tematiske vinde under kommunistisk styre. Men for alle fem gælder, at optagelserne nåede at gå i gang, og de fem torpederede film er både med til at omskrive den nationale filmhistorie og sætte billeder på et lands forandring over 23 år.

Titlerne taler deres eget sprog. 'What We Left Unfinished' rummer klip fra Daoud Faranis 'The April Revolution', diamantsmuglings-thrilleren 'Black Diamond’ (1984), Faqir Nabis krimi 'Downfall' (1987), Juwansher Haidarys krigs- og forsoningsdrama 'Wrong Way' (1990) og Ahmadis narkothriller 'Agent' (1991) – og lige så spændende perspektiverende betragtninger. Instruktør Mariam Ghani er i øvrigt datter af Ashraf Ghani, der blev landets præsident i 2014.

Cast: Noor Hashim Abir, Adela Adim, Latif Ahmadi
Director: Mariam Ghani
Afghanistan, USA, Qatar, 2019
DCP,
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

See more

Films in this series – Afghansk Filmfestival 2019

See all