Willaq Pirqa (AFLYST)

César Galindo, 2022

’Willaq Pirqa’ (titlen betyder noget i stil med ’opslagstavlen’) vandt publikumsprisen på Lima Interantional Film Festival foruden to andre priser. Det er en peruviansk-boliviansk koproduktion og den største quechua-sprogede publikumssucces nogensinde.

Da en rejsebiograf kommer forbi et lokalsamfund i Andesbjergene, opdager landsbyen, herunder den 13-årige dreng Sistu, biograffilmens magi med en slagkraft, der minder om klassikeren ’Mine aftener i Paradis’.

Og da biografvognen er rejst videre, har de fået smag på mere. Som en løsning vælger de en fra landsbyen, der hver uge tager ind til storbyen, ser en film og genfortæller den til alle på pladsen.

Men sprogbarrieren forhindrer landsbyboerne i at forstå og til fulde nyde filmene, der er på engelsk eller spansk.

Den erkendelse konfronterer dem også med deres kultur og fremhæver fællesskabets begrænsninger i forhold til at forstå og læse spansk. Men løsningen er lige så enkel, som den er smuk: De må begynde at skabe deres egne fortællinger.

Den mest succesfulde film på sproget quechua i Perus filmhistorie er en regional pendant til ‘Mine aftener i Paradis’ – tag med op i bjergene.


Appearances: Víctor Acurio, Hermelinda Luján, Melissa Álvarez
Original title: Willaq Pirqa, el cine de mi pueblo
Director: César Galindo
Peru, 2022
Kendes ikke, 89 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Dates

Films in this series – Latinamerikansk Filmfestival 2023

Current films in Cinemateket