Efter filmen ’Mr. Gay Syria’ er der debat om forholdene for asylansøgere i EU. Hør lokale LGBT-asylansøgere fortælle om deres oplevelser. Filmvisningen sker i samarbejde med LGBT Asyl og LGBT Danmark. Sprog: Dansk og engelsk. Varighed ca. 30 minutter.
Director: Ayse Toprak
24-årige Husein er fra Syrien. Som flygtning venter han i Istanbul på mulige placeringer et sted i Europa. Han er gift og har en ung datter. Men han bærer også en stor hemmelighed: sin homoseksualitet. Han må skjule sin seksuelle orientering fra sin konservative familie, men han kan være sig selv blandt venner i Istanbuls homoseksuelle miljø.
For at gøre opmærksom på eksistensen af homoseksualitet blandt syrere beslutter han at springe ud og konkurrere om titlen som Mr. Gay Syria – og hans følelsesmæssige kraftpræstation af et brev stilet til moderen vinder ham titlen. Han bliver derefter inviteret til at konkurrere om titlen som Mr. Gay World på Malta – hvis han kan få visum.
De unge homoseksuelle mænd i Istanbul lever spændt ud mellem håbet om en fremtid med en tilladelse til at leve i et sikkert europæisk land og risikoen forbundet med at bryde med deres familiers traditionelle værdier. Dette intime portræt er en hyldest til modet – og mod alle odds en film fyldt med kærlighed og liv.
Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, 2017
84 min.
Tilladt for børn over 15 år