Cinemateket

Serie

Musik i Mørket

Cinematekets lyttebiograf Musik i Mørket inviterer i januar-marts til tre events om tre fænomener, der på hver sin måde har sat sit tydelige mærke i den moderne musikhistorie: Den (biografaktuelle)…
Cinematekets lyttebiograf Musik i Mørket inviterer i januar-marts til tre events om tre fænomener, der på hver sin måde har sat sit tydelige mærke i den moderne musikhistorie: Den (biografaktuelle) singer-songwriter og ”heartland rocker” Bruce Springsteen, der i 1975 leverede sit første mesterværk med ’Born To Run’, kvintetten Blondie, hvis ’Parallel Lines’ kunne høres overalt – fra transistorradioer til natklubgulve – i 1978, og stadig betragtes som en af årtiets mest solide fuldlængdeplader, og endelig Portishead-sangeren Beth Gibbons, som i 2024 udgav sit førte regulære soloalbum i form af ’Lives Outgrown’ – efter manges menig dét års allerbedste.

I Musik i Mørket fortæller udvalgte værter hver måned om en toneangivende artist eller et band i en timelang, illustreret samtale. Nogle gange er hele kunstnerens biografi og udvikling i fokus, andre gange rettes ører og øjne mod en konkret periode eller indspilning. Herefter afspilles et centralt album med kunstneren i fuld længe og komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

Med i prisen er en luksusøl eller vand. (Samlet varighed ca. 2 timer. oplæggene er på dansk).

Morten Tang / Cinemateket
Read more

Films in serie

18. Jan.

Musik i Mørket: Bruce Springsteen - Born to Run m. intoduktion

22. Feb.

Musik i Mørket: Blondie - Parallel Lines m. introduktion

29. Mar.

Musik i Mørket: Beth Gibbons - Lives Outgrown m. introduktion