Under Musikfilm & Bar præsenterer Cinemateket i hvert program en stribe events i musikfilmens tegn. Der er happy hour og musik på anlægget i Asta Bar ved siden…
Grace Jones, The Stone Roses og Suede
Under Musikfilm & Bar præsenterer Cinemateket i hvert program en stribe events i musikfilmens tegn. Der er happy hour og musik på anlægget i Asta Bar ved siden af biografsalen før – og nogle gange også efter – aftenens filmvisning. Visningerne krydres indimellem med besøg, oplæg, DJs eller andre tiltag.
I januar-marts præsenterer vi tre film: Én om det jamaicansk-amerikanske stilikon og klubfænomen Grace Jones og to om nogle af de mest feterede engelske alternative rock-og pop-outfits fra 1980-90’erne – The Stone Roses (hvis legendariske basmotor Mani døde denne vinter i en alt for tidlig alder) og Suede, som netop har udsendt deres bedste album i 30 år (den inciterende ’Antidepressants’) og gæster Royal Arena i marts måned.
22. januar kl. 20.00: Grace Jones: Bloodlight and Bami. Bar før filmen.
26. februar kl. 19.00: The Stone Roses: Made of Stone. Bar før filmen.
25. marts kl. 20.45: Suede: The Insatiable Ones. Bar før filmen.