Britiske Aardman Studios fra Bristol står bag flere af animationsfilmhistoriens uomgængelige klassikere. Få selv syn for sagen og oplev filmene på det store lærred, når Cinemateket viser fire af…
Britiske Aardman Studios fra Bristol står bag flere af animationsfilmhistoriens uomgængelige klassikere. Få selv syn for sagen og oplev filmene på det store lærred, når Cinemateket viser fire af studiets bedste film, og samtidig inviterer til animations-workshop, hvor du selv kan prøve kræfter med claymation-teknikken (stop-motion med modellervoks), som Aardmans animatorer er verdensmestre i.
Spidsfindig humor, eminent timing og udpræget filmhistorisk bevidsthed er Aardmans varemærke i en perlerække af film, der er så ur-britiske som en kop te med agurkesandwiches kl. fem, men samtidig universelle og evigtgyldige i deres milde kritik af menneskeracens mærkværdige gøren og laden – og hang til maskiner, de ikke kan kontrollere.
Dyrene er kloge og følsomme hos Aardman, mens menneskene ofte er enfoldige og små-naive. Tænk bare på Walter & Trofast-filmene (som ikke er medtaget i dette udvalg, men som vi vender stærkt tilbage med på et senere tidspunkt) og Frode Får, som vi ser frem til et gensyn med i ‘F for får 2: Farmageddon’ til efteråret.
Velkommen til en fortryllet, farverig og fascinerende verden af modellervoks. Billetprisen er 50 kr.
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Read more
Films in serie
05. Jan.
Flugten fra hønsegården
12. Jan.
Skyllet væk
26. Jan.
Piraterne
03. Feb.
Skab din egen claymation-film
03. Feb.
F for Får - Filmen
11. Feb.
Flugten fra hønsegården
12. Feb.
F for Får - Filmen
12. Feb.
Skyllet væk
13. Feb.
Piraterne
14. Feb.
Flugten fra hønsegården
15. Feb.
Skyllet væk
16. Feb.
F for Får - Filmen
17. Feb.
Piraterne
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.