Carol Reed

Britisk noirs mester

7. Mar - 30. Apr

Cinemateket viser otte af Carol Reeds film der alle ligger og balancerer mellem stor kunst og underholdning - og det er bestemt ikke det værste sted at ligge.

Carol Reed (1906-76) var med i spidsen for den britiske films renæssance og satte et markant præg på britisk noir. Han var en kunstner, der helst ikke ville gøre opmærksom på sig selv. Til gengæld insisterede han på at viderebringe manuskriptforfatternes idéer. Han havde et godt øre for replikker og et særligt talent for at få det bedste ud af sine skuespillere.

Hans første succes var ’Under de evige Stjerner’ (1940) – en spændende og indigneret film om minearbejdernes kår. Men det var ’Natten uden Nåde’ (1947), der cementerede hans ry som en vigtig og toneangivende instruktør.

Reed havde et betydningsfuldt samarbejde med forfatteren Graham Greene – i tre film bragte de det bedste frem i hinanden. Greene blev så begejstret for ’Øjenvidnet’, der var Reeds filmatisering af Greenes novelle ’The Basement Room’ (dansk ’I en Kælderbolig’), at han straks gik i gang med idéen til ’Den tredje mand’ (1949), der skulle blive Carol Reeds mesterværk. Filmen blev i 1999, efter en afstemning, velfortjent udråbt af Det Britiske Filminstitut til at være den bedste britiske film nogensinde. Bemærk at ‘Den tredje mand’ er vores klassiker i dette program, læs mere s. 45.

I begyndelsen af 1960’erne stod Carol Reed på toppen rent kommercielt og var hyret af MGM til at instruere ’Mytteriet på Bounty’ med superstjernen Marlon Brando i hovedrollen. De to mænd kom ikke godt ud af det med hinanden, og Reed valgte at trække sig. Det svækkede hans position i Hollywood, og flere mente, at hans storhedstid var ovre. Men han vendte efter nogle år tilbage med musicalen ’Oliver!’, som han paradoksalt nok vandt sin eneste Oscar for.

Cinemateket viser otte af Carol Reeds film, der alle balancerer mellem stor kunst og underholdning – og det er bestemt ikke det værste sted at ligge.

Mette Camilla Melgaard, programedarbejder / Cinemateket

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
July
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
August
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
September
26 27 28 29 30 31 1