Cinemateket

Serie

Island rundt - nye film fra sagaøen

En række af de film, vi præsenterer i filmserien ’Island rundt – nye film fra sagaøen’ er optaget langt fra Reykjavik – i bygder som Höegársveit, Hellissandur og Höfn. Hilmars Oddsson tager os i sin…
En række af de film, vi præsenterer i filmserien ’Island rundt – nye film fra sagaøen’ er optaget langt fra Reykjavik – i bygder som Höegársveit, Hellissandur og Höfn. Hilmars Oddsson tager os i sin sorthumoristiske road movie, ’Driving Mum’ (2022), med på en rundtur i både Islands og tilværelsens afkroge. Filmen er holdt i et stilrent, sorthvidt billedsprog, og den sender hilsner til instruktører som Aki Kaurismäki og Jim Jarmusch.

Den islandske serie byder desuden på feel good-sportsdokumentaren ’The Home Game’, der følger en mands stædige forsøg på at arrangere en hjemmekamp på den fodboldbane, som hans far fik etableret 24 år tidligere i en vestislandsk flække. Filmet har vundet flere publikumspriser.

En række islandske instruktører har i de senere år helliget sig litteraturfilmatiseringer. Vi viser Ása Helga Hjörleifsdóttirs smukke, anmelderroste ’Brevet fra Helga’ (2022), der er baseret på Bergsveinn Birgissons roman 'Svar på Helgas brev’ og desuden danmarkspremiere på Elfar Adalsteins mørke komedie ’Summerlight and Then Comes the Night’ (2022), baseret på en roman af den succesrige islandske forfatter Jon Kalman Stefansson. Vi går desuden 24 år tilbage i tiden til et gensyn med den forrygende ’101 Reykjavik’ (2000), en sprudlende filmatisering af Hallgrimur Helgasons gennembrudsroman. Og fik du ikke set de senere års bedste islandske film, er her muligheden, da programmet også omfatter ’Lamb’ (Valdimar Jóhansson, 2021), ’Beautiful Beings’ (Guðmundur Arnar Guðmundsson, 2022) og ’En hvid, hvid dag’ (Hlynur Pálmason, 2019).

Filmserien åbner den 15. maj med Elsa María Jakobsdóttirs spillefilmsdebut ’Wild Game’ (2023). Filmens skarpe, urkomiske studie af det menneskelige væsen blev den største kassesucces nogensinde i hjemlandets biografer. Elsa Maria Jakobsdóttir vil selv være til stede og introducere sin film. Som forfilm på åbningsaftenen præsenterer vi kortfilmen ’Mountain Saga’ (Edda Sól, 2024), der sætter fokus på naturfænomenet Kerlingafjöll og forholdet mellem instruktøren og hendes bedstefar. Edda Sol besøger også Cinemateket denne aften.

Filmserien ’Island rundt’ bliver præsenteret i et tæt samarbejde mellem Cinemateket og Nordatlantiske Filmdage (Nordatlantens Brygge) ved Birgir Thor Møller.

Jesper Andersen, programredaktør /Cinemateket
Read more

Films in serie

15. May.

‘Wild Game’ m. forfilm og intro v. instruktørerne

17. May.

‘101 Reykjavik‘ m. intro v. Birgir Thor Møller

21. May.

‘Summerlight and Then Comes the Night’ m. intro v. Birgir Thor Møller

22. May.

En hvid, hvid dag

25. May.

Beautiful Beings

26. May.

The Home Game (med besøg Smari Gunnarsson den 26. maj)

27. May.

Driving Mum

01. Jun.

Summerlight and Then Comes the Night

02. Jun.

101 Reykjavik

03. Jun.

Brevet fra Helga

08. Jun.

Lamb

11. Jun.

Wild Game

12. Jun.

The Home Game (med besøg Smari Gunnarsson den 26. maj)

13. Jun.

Driving Mum

14. Jun.

Mørkekammerater præsenterer ‘Kvinde på krigsstien’ m. oplæg

16. Jun.

Beautiful Beings

19. Jun.

Lamb

21. Jun.

En hvid, hvid dag

22. Jun.

Brevet fra Helga