Japanske Mamoru Hosodas film er inspirerende på en meget konkret måde. Man skynder sig hjem bagefter for at give sine nærmeste en ordentlig krammer. Dernæst ringer man rundt til familiemedlemmer for…
Japanske Mamoru Hosodas film er inspirerende på en meget konkret måde. Man skynder sig hjem bagefter for at give sine nærmeste en ordentlig krammer. Dernæst ringer man rundt til familiemedlemmer for at fritte dem ud om afkroge af familiehistorien. Til sidst skynder man sig at bestille filmen på dvd, så man kan fryse billederne og gå på opdagelse i de detaljerige kompositioner.
Mamoru Hosoda (f. 1967) var tidligt i karrieren ansat som instruktør på animationsmesteren Hayao Miyazakis 'Det levende slot' (2004), men forlod projektet, fordi han blev bedt om at lave en film i klassisk Miyazaki-stil, men i virkeligheden ville udvikle sit eget udtryk. Ikke mange ville have vovet dét spring, men Mamoru Hosoda har siden, med sit Studio Chizu, leveret nogle af de smukkeste og mest svimlende animationsfilm, der er kommet fra Japan. Den nyeste ('Mirai') blev Oscar-nomineret i 2019, og brød dermed Miyazaki og Studio Ghiblis historisk totale dominans på dette område.
Det handler som regel om familier i Hosodas film. Og filmene er i den grad for familier med deres elegante og medrivende mix af realisme og fantasi, der fascinerer og underholder umiddelbart, men samtidig inviterer os til at granske vores eget liv efterfølgende. I Hosodas seneste film ('Mirai') møder den 4-årige Kun – via en magisk korridor i sin baghave – familiemedlemmer fra for- og fremtiden, der hjælper ham med at finde et ståsted, efter han er blevet storebror. 'Wolf Children' skildrer rørende to ulvebørns opvækst – og ikke mindst deres menneskemors kvæler med at opretholde en vis normalitet. 'Udyret og hans lærling' undersøger fader-rollen i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet.
Fantasiens vægtløshed, humorens ubekymrethed og livshistoriens tyngde går ubesværet hånd i hånd i Mamoru Hosodas filmunivers – hjertelig velkommen til. Billetpris 50 kr.
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Read more
Films in serie
03. Aug.
The Girl Who Leapt Through Time
04. Aug.
Summer Wars
10. Aug.
'Mirai' introduceret af forfatter Asger Røjle Christensen
11. Aug.
'Wolf Children' introduceret af filmjournalist Ida Rud
17. Aug.
Mirai
18. Aug.
Udyret og hans lærling
24. Aug.
Udyret og hans lærling
25. Aug.
'Mirai' med familiehistorie-workshop
31. Aug.
The Girl Who Leapt Through Time
01. Sep.
Summer Wars
07. Sep.
Udyret og hans lærling
07. Sep.
Mirai
14. Sep.
Wolf Children
15. Sep.
Mirai
21. Sep.
Mirai
22. Sep.
Udyret og hans lærling
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.