Månedens Film i august: ’Beskytteren’

11. Aug - 20. Aug

Oplev Månedens Film i august, ’Beskyttteren’.

De kinesiske myndigheder trak Derek Tsangs film ’Beskytteren’ ud af Berlin Film Festival kort før festivalens start, og den nationale premiere blev i første omgang aflyst, angiveligt fordi filmens rystende skildring af skolemobning og eksamens-stress påførte det kinesiske selvbillede for mange ridser. Da filmen endelig fik premiere i hjemlandet, blev den imidlertid en kæmpesucces og førte til større opmærksomhed omkring mobning i det kinesiske skolesystem. ’Beskytteren’ blev desuden Oscar-nomineret og modtog en lang række internationale filmpriser.

”At vokse op er ligesom at dykke. Lad være med at tænke, bare luk øjnene og hop i”, siger én af karaktererne i ’Beskytteren’. Men hvis det hav, som fører til voksenlivet er fuld af skarpe klipper og voldsomme strømhvirvler, risikerer man at blive trukket med ned. Det er situationen for den stille mønster-gymnasieelev Chen Nian. Hendes veninde er netop sprunget i døden ved at kaste sig ud fra gymnasiebygningen, fordi hun i lang tid har været udsat for grov mobning og brutale overgreb. Hvor de andre elever tager billeder af den døde klassekammerat og lægger dem på nettet, dækker Chen hende til – og bliver det nye mobbeoffer. Som udstødt finder hun et skæbnefællesskab med den mystiske, småkriminelle Xiao Bei og søger hans venskab og beskyttelse. Hun flytter ind i hans forfaldne lejlighed for at kunne være i fred, mens hun forbereder sig til Kinas berygtede nationale ’gaokao’-eksamen, der afgør, om man bliver optaget på universitetet.

Da Chen pludselig bliver den hovedmistænkte i en sag om mordet på en teenage-pige og forfølges af en emsig kriminalassistent, påtager Xiao sig skylden for at beskytte hende. ’Beskytteren’ er en smukt fotograferet, vellykket blanding af rørende kærlighedshistorie, spændende coming-of-age drama og intens kriminalfilm. Jesper Andersen

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
May
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
June
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30