Ny litauisk film

Oplev en række nye litauiske film med noget på hjertet, når Cinemateket i december viser gode spillefilm og dokumentarer fra det baltiske land.

Med filmen ’Frost’ tager den litauiske instruktør Sarunas Bartas os med på en odyssé gennem Østeuropa og ind i hjertet af den tilsyneladende endeløse konflikt mellem Rusland og Ukraine. ’Motherland’ foregår i 1992 – efter Sovjetunionens sammenbrud – og følger Viktorija, der samen med sin teenagesøn forsøger at vende tilbage til Litauen efter mange års fravær. I ’Invisible’ giver Jonas sig ud for at være blind for at kunne deltage i en danseshow på tv, men han bliver forfulgt af spøgelser fra fortiden.

’Acid Forest’ og ’Animus Animalis (A Story About People, Animals and Things)’ føjer sig fornemt ind i rækken af fremragende litauiske naturdokumentarer, jævnfør ’The Ancient Woods’, som vi viste i maj under festivalen Baltic Frames. Disse film skildrer forholdet mellem mennesker og natur fra nye, øjenåbnende vinkler.

Den litauiske serie åbner den 10. december med filmen ’Sasha Was Here’ og besøg af instruktøren Ernestas Jankauskas. Efter filmen er du inviteret til et glas vin i Asta Bar. ¨

Filmserien er arrangeret i samarbejde med Lithuanian Film Centre (Dovile Butnoriute) og Litauens Ambassade.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
25 26 27 28 29 30 31
April
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
May
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
June
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9