Cinemateket

Da det i oktober blev offentliggjort, at den østrigske forfatter Peter Handke havde modtaget dette års Nobelpris i litteratur, vakte det både glæde og vrede, og gav ikke mindst nyt liv til debatten om, hvordan og hvorvidt man kan skelne kunsten fra kunstneren. Brændpunktet er Handkes udtalelser om krigene i Jugoslavien og hans tale til Slobodan Milosevics begravelse i 2006. Det er en væsentlig og kompleks diskussion, der ikke nødvendigvis præsenterer entydige svar.

Der skal imidlertid ikke herske tvivl om Handkes litterære formåen. Som Informations litteraturredaktør Peter Nielsen skrev i forbindelse med prisannonceringen, har Handkes sprog gjort verden ”større og mere flertydig”. Hans forfatterskab er sprogundersøgende og -kritisk, humanistisk og formår gennem en observerende sensibilitet at opdage og genopdage verden.

I december og januar præsenterer Cinemateket et relativt overset kapitel i Handkes virke, nemlig hans forhold til filmen. De fleste kender måske Wim Wenders’ ’Himlen over Berlin’ (1987) – en lyrisk meditation over livet, tiden og forgængeligheden – som Handke skrev manuskriptet til. Men samarbejdet med Wenders strækker sig over flere film. Og hvad de færreste ved er, at Handke også selv har instrueret en række film. Af rettighedsmæssige årsager præsenterer vi i denne omgang kun den ene af disse, ’The Left-Handed Woman’ fra 1977. En film, der til gengæld er et stærkt eksempel på Handkes sproglige evner – hvad enten det drejer sig om det talte, skrevne eller filmiske sprog.

Oscar Pedersen, programmedarbejder / Cinemateket