Satyajit Ray

Det store i det små

18. Jun - 13. Jul

I anledning af 75-året for Indiens selvstændighed viser Cinemateket 10 af instruktørens værker, heraf seks i nyrestaurerede, digitaliserede versioner.

Satyajit Ray (1921-92) er en af de store enere i filmhistorien. Hans debutfilm 'Sangen om vejen' og de to øvrige film i den mesterlige Apu-trilogi introducerede resten af verden for indisk film og gjorde Rays navn internationalt kendt. Ray havde en særlig evne til at kombinere et dokumentarisk og et vemodigt poetisk blik på verden. I anledning af 75-året for Indiens selvstændighed viser Cinemateket 10 af instruktørens værker, heraf seks i nyrestaurerede, digitaliserede versioner.

Satyajit Ray afdækker – som den italienske neorealisme gjorde det – større politiske og kulturelle kræfter via små situationer i hverdags- og familieliv. Flere af Rays film følger livet i traditionelle landsbyer og de tragedier, der følger med underernæring, tørke og fattigdom. Andre handler om overklassen. Fælles for filmene er, at de har et falkeskarpt blik for spændinger i familielivet og alle de små og store forsagelser og tab i hverdagen. De spiller på et meget stort register af menneskelige følelser, og alligevel er der intet pompøst eller melodramatisk over dem. Med sine poetiske og neddæmpede skildringer af det store i det små ligger Ray fjernt fra de eventyrlige Bollywood-musicals, der dominerede og stadig dominerer indisk mainstreamfilm. Han instruerede dog også mere ’kommercielle’ film som 'The Golden Fortress', der er baseret på en af de mest elskede indiske fortællinger og blev et stort festivalhit.

Et centralt tema hos den indiske instruktør er konflikten mellem tradition og modernitet, som det ses i ’Apu’-trilogien og fx 'Musikværelset', der handler om den bengalske adelsklasse i forfald. Konflikten mellem tradition og fornyelse går igen i 'Den ensomme kvinde', 'Den store by' og 'The Coward’, der også præsenterer fascinerende kvindeportrætter. Det er en del af Satyajit Rays store fortjeneste, at han gav den indiske kvinde både seksualitet og selvstændig vilje.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
25 26 27 28 29 30 1
April
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
May
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
June
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10